De konservative søger nyt reklamebureau, og det skal som minimum føre partiet frem til næste folketingsvalg, der senest skal afholdes om to år. Hvilket bureau afgøres ind for en måned.
– Der har været en utrolig stor interesse for at blive de konservatives nye bureau, og når folk er så venlige at komme til os, så må vi naturligvis også behandle deres henvendelser grundigt og kvalificeret – og samtidig have respekt for deres tid. Derfor har vi en prækvalifikation, siger Martin Dahl, partiets nye generalsekretær.
Han oplyser, at mere end 25 bureauer har udfyldt et skema, der tilkendegiver deres interesse, og hvor der skal svares på en håndfuld nøglespørgsmål.
– Et mindretal af disse bureauer vil vi så invitere til et kort møde, hvor vi hilser på hinanden, og hvor bureauet får mulighed for at uddybe det, de har oplyst i skemaet, siger Martin Dahl.
– Efter denne runde af korte møder forventer vi at have en egentlig shortliste på 3-4 bureauer. Af hensyn til de ressourcer, som leverandørerne lægger i det, så skal der være et rimeligt begrænset antal bureauer i den egentlige bureaukonkurrence, siger Martin Dahl.
Borsen.dk