Det Radikale Venstre har en tårnhøj troværdighed. Partiet er generelt vellidt blandt vælgerne, der opfatter de radikale politikere som seriøse, sobre og saglige. Desuden rammer partiet meget præcist det, man kan kalde tidsånden: I 1999 er der fokus på miljø, etik, ansvarlighed, såvel socialt som økonomisk, selvstændighed og fællesskab. Ord og værdier som også er centrale i den radikale politik.
Alligevel er der næsten ingen, som stemmer radikalt. Ved seneste folketingsvalg var det 3,9 procent af vælgerne, der satte krydset ved liste B.
– Det Radikale Venstre mangler en klar profil. Vælgerne er i tvivl om budskabet, så partiet skal i høj grad arbejde med at nå ud over kanten, siger strategisk planner Per Klixbüll, Metaphor. Vejle-bureauet har for nyligt fået partiet på kundelisten og har på nuværende tidspunkt udviklet en strategi, ligesom Metaphor også har været involveret i enkelte materialer i forbindelse med valgkampen op til Europa Parlamentsvalget. Det meste af kampagnen var dog planlagt, da bureauet kom ind i billedet.
Det var Metaphor, som tog initiativ til at indlede samarbejdet. På en lidt anderledes måde.
Der er nemlig to strategiske plannere fra Reklameskolens hold 2 på bureauet: Ud over Per Klixbüll er det administrerende direktør Knud Erik Knudsen, og de to skulle sammen arrangere en plannerweekend, hvor det gamle hold skulle samles. Og weekendens emne var Det Radikale Venstre.
– Vi havde på forhånd lavet en helt klar aftale med holdet om, at hvis vores fælles anstrengelser skulle resultere i, at partiet blev til en kunde så var det Metaphors kunde, understreger Knud Erik Knudsen. I løbet af plannerweekenden blev en lang række vælgere, politiske kommentatorer, valgforskere, kommunikationseksperter o.s.v. interviewet, og resultaterne af indsatsen blev fremlagt for partiet. Blandt andet pay-offen: Det Radikale Venstre – fordi verden ikke er sort eller hvid.
– Vores oplæg blev mødt med stor interesse, men der gik alligevel næsten et år, før partiet henvendte sig til Metaphor. Og så gik vi i gang med at udvikle det helt store planneroplæg, forklarer Per Klixbüll.
Oplægget gennemgår partiet, dets problemer, det politiske landskab, muligheder og trusler – og giver i mange tilfælde nye vinkler på gamle sandheder.
Et af de helt grundlæggende problemer er, at radikale politikere tror, folk interesserer sig meget mere for politik, end det reelt er tilfældet. De fleste mennesker er mere eller mindre ligeglade. Det betyder også, at vælgerne har en anden opfattelse af, hvad et politisk parti er, end de aktive – politikerne. Der er stort set ingen vælgere, som kunne drømme om at læse et partis politiske program. Folk danner sig et indtryk af et parti, og hvad det står for ud fra de mennesker, som repræsenterer det. Og mærkesagerne.
– Politik bevæger sig fra ideologier til menneskelige værdier. Og mens vælgere i “gamle dage“ satte krydset ud fra økonomiske overvejelser – jeg er arbejder, Socialdemokratiet varetager mine økonomiske interesser – så stemmer folk i dag mere ud fra livsstil og uddannelse, fortæller Per Klixbüll.
Han peger desuden på, at politik traditionelt har taget udgangspunkt i de nederste trin i Maslows behovspyramide: Mad på bordet, en seng at sove i – hvilket parti var garant for, at vælgeren fik sine basale behov dækket. Men i dag handler folks liv om de øverste lag i pyramiden. Der er ikke længere nogen, som spekulerer over, hvor de skal få maden fra. Eller hvor de skal sove. De behov er dækket, og derfor interesserer vælgerne sig for andre ting, fastslår Per Klixbüll.

EN LIGGENDE MINERVA
Når AC Nielsen AIM plotter partierne ind i Minerva-modellen på baggrund af 2500 vælgeres vurdering af partiernes værdier, opløses den traditionelle politiske højre-venstre horisont. Men modellen kan ikke forklare, hvorfor vælgerne vandrer, som de gør: Hvorfor folk, som stemmer socialdemokratisk den ene gang, vælger Dansk Folkeparti ved næste valg. Eller hvorfor SF er Det radikale Venstres væsentligste konkurrent. Eller hvorfor der er så meget fælles gods mellem Venstre og Det Radikale Venstre.
– Så fik jeg den idé at vende Minerva en halv omgang. Så den horisontale akse drejer sig om moderne eller traditionelle værdier. Og så opstår der et helt nyt billede af det politiske univers, som forklarer de vælgervandringer, der ellers kan virke underlige. Modellen viser også, at Det radikale Venstre kæmper med SF om de moderne, idealistiske vælgere – et segment, som udgør 25 procent af befolkningen.
– Og mange af de valgforskere, vi har snakket med, vurderer da også det radikale potentiale til et sted mellem 10 og 25 procent af stemmerne, siger Per Klixbüll.
Han beskriver de potentielle, radikale vælgere som reflekterende mennesker, der ikke er snæversynede. De er uddannede mennesker – ifølge Per Klixbüll et begreb, man bruger i mangel af bedre, for det kan i lige så høj grad handle om “livets skole“ – mennesker med livserfaring, som har oplevet, at verden rummer mange nuancer.
Men også om unge, om førstegangsvælgerne. De to partier, som kæmper om disse vælgere, er altså SF og de radikale. Men SF har hidtil været væsentligt bedre til at sælge billetter. Det skyldes, at de radikale politikere har svært ved at nå ud over scenekanten. Deres facon kan være temmelig akademisk, og fordi de er redelige mennesker, lægger de stor vægt på at ridse alle argumenterne i en sag op – og her står vælgerne af. De er ligeglade. De vil høre pointen – ikke alle mellemregningerne. I alt fald ikke først, forklarer Per Klixbüll. Desuden er radikale politikere tilbøjelige til at gemme deres person og følelser bag politik og argumenter – ud fra en holdning om, at man i alt fald ikke vil have “amerikanske til stande“ i Det Radikale Venstre.
– Men partiet behøver ikke være bange for at miste seriøsiteten, selv om de enkelte politikere viser mere af sig selv. Partiet har en tårnhøj troværdighed og de radikale politikere ry som meget redelige mennesker, så ingen vil få den slags tanker.
– Man kan måske konkludere, at det er fint, de radikale er som de er – de skal bare være lidt mere af det. For alle de gode tanker og intentioner kommer ikke rigtigt igennem til vælgerne. Partiet skal kort sagt have en mere klar profil, så budskabet når ud til vælgerne. Og med Det Radikale Venstre er vi heldige at stå med et parti, som rammer lige midt i tidsånden, understreger Per Klixbüll, der betragter samarbejdet med partiet som en meget stor faglig udfordring.


BOX