Det er toppen af dansk erhvervsliv og store koncerner, som beskæftiger mere end 1.000 personer i Danmark, der for alvor skaber velstand herhjemme, viser ny analyse.
De store virksomheder har således et markant højere niveau for produktivitet, der er den vigtigste kilde til god indtjening og stort salg, end mindre virksomheder. Især mindre virksomheder sakker bagud.
Derfor er produktiviteten hos de 20 koncerner i Danmark, der har over 1.000 ansatte herhjemme, og som indgår i analysen, næsten dobbelt så høj som i virksomheder med færre end 250 ansatte.
Professor ved Copenhagen Business School (CBS) og tidligere vismand, Jan Rose Skaksen, siger, at samme tendens ses i andre lande.
– De store virksomheder er mere produktive. Særlig gunstig er udviklingen for de multinationale selskaber. De er helt på toppen, blandt andet fordi de er meget gode til at udnytte stordriftsfordele, siger Jan Rose Skaksen.
Bussines.dk