Selv om 73 ud af den 100 allerstørste amerikanske virksomheder har mindst én registreret Twitter-konto, så bruger langt størstedelen af dem slet ikke mikroblog-mediet effektivt.
Det viser en undersøgelse fra kommunikations-virksomheden Weber Shandwick ifølge mashable.com.
Med over 20 millioner kvidrende amerikanere og 50 millioner af slagsen worldwide skulle der ellers være rige muligheder for at komme i kontakt med og engagere ganske mange forbrugere, men det bliver tilsyneladende ikke udnyttet godt nok.
Ifølge
Weber Shandwicks rapport kvidrer virksomhederne dels meget lidt og dels ikke på en sådan måde, at de evner at engagere deres ”followers”.
Således har halvdelen af de i alt 540 Twitter-kontoer, som er registreret af Fortune 100-selskaber, færre end 500 followers. 15 procent af virksomhederne bruger overhovedet ikke deres Twitter-konto.
Alle taler om det
Spørgsmålet er om den megen snak om sociale medier i virkeligheden er mere – ja, netop snak.
En undersøgelse fra et andet internationalt PR- og kommunikationshus, Burson-Marsteller, der blev offentliggjort i august, pegede nemlig på, at Twitter faktisk var det mest populære sociale medie blandt Fortune 100-selskaberne.
Kun 32 procent bruger weblogs – og kun 29 procent bruger Facebook i for af eksempelvis fan-sider.
Kun 17 procent af virksomhederne benytter sig af alle de tre nævnte sociale medier.