Normalt er det store, velkonsoliderede virksomheder, der markedsfører sig på klimavenlighed. De har råd til det. Men nu sender de store selskaber aben nedad, fordi forbrugerne ønsker klimavenlige og grønne produkter.
Det gælder eksempelvis Arla Foods, der har sat sig det mål at reducere CO2-udledningen med 25 procent frem mod år 2020. Det skal vognmænd og emballage-producenter nu hjælpe Arla med.
Også Coop forbereder den strategi for at leve op til løfterne i Änglemark-serien, hvor man eksempelvis kan stille krav til vaskepulveret om at vaske rent ved lave temperaturer. Danisco stiller allerede krav til underleverandørerne ved at føre tilsyn med deres produktionsprocesser.
Jyllands-Posten Erhverv side 1, 3 og 6-7.