Firstmove har talt med en række unge danskere med anden etnisk baggrund, som har det til fælles, at de som trendsettere lever og ånder for at forbruge, og så har de ligeledes tilkendegivet, at sund livsstil spiller en stor rolle i deres hverdag. Samtalerne handlede blandt andet om sundhed, god mad, travlhed og om nu og da at sige farvel til fornuften og bare slå sig løs i et usundt overbrug.
Skal man forsøge at identificere nogle af de grundlæggende motivationsfaktorer, som driver forbruget hos denne gruppe af unge moderne forbrugere, viser det sig, at iscenesættelse, sundhed, kontrol og kvalitet spiller endog meget store roller i hverdagen, præcis ligesom for trendsettere generelt.
De etniske trendsettere (ET) forsøger at dyrke motion så ofte som muligt. ”Forsøger” er måske endda ikke det helt rigtige ord, for de gør det faktisk i modsætning til de andre trendsettere, som mange gange blot har fitnesskortet placeret forrest i pungen for syns skyld. Flere af de etniske trendsettere er villige til at stå op kl. 5.30 for at tage i motionscentret før arbejde og studie.
Der er mange gevinster at hente ved at leve et liv præget af motion. Men motion kan selvfølgelig ikke ses isoleret, da det hænger sammen med det mere overordnede og mere diffuse begreb sundhed. For selvfølgelig er motion en del af at være et sundt menneske – og det tyder på, at jo mere motion, man dyrker, jo sundere er man. Man tænker ikke over, om motion kan have nogle negative effekter overhovedet.
Ud over at dyrke så meget motion som muligt, så hører sund kost også til i den sunde livsstil. Og lidt stik imod, hvad mange måske forventer, så tager denne gruppe af unge forbrugere faktisk afstand fra det store udbud af convenience produkter. Junkfood, sodavand og chips køres derfor i langt mindre grad indenbords end hos andre trendsettere, som jo ellers selv er både yderst påpasselige og yderst bevidste om deres junkfoodforbrug. De etniske trendsettere forsøger i endnu højere grad at begrænse mængden, da convenience udbuddet desværre ikke forbindes med sundhed overhovedet, men de erkender at ind imellem er tiden så knap, at man er tvunget til at købe noget mad i en fart.

Smører madpakker

Convenience forbindes med lav kvalitet, fabriksmad og ingen smag overhovedet. De forsøger at købe sunde råvarer af høj kvalitet, præcis som de andre trendsettere. Men i modsætning til dem har de etniske trendsettere en meget mere markant interesse i og prioritering af at lave mad og i at shoppe rundt for at finde de helt rigtige råvarer. Faktisk et instrument til at styre sundheden og en prioritering, for de har akkurat lige så travlt som alle andre. Ja, selv tilbudsaviserne læ ses nøje for at se, hvor der er tilbud på det helt rigtige kød til den rigtige pris. Der bruges forholdsvis mange penge på god og sund mad i den rigtige kvalitet, men ingen af dem har ubegrænsede midler og derfor bruges der mange ressourcer på at købe ind forskellige steder.
Sammenholder man disse to ting, får man et billede af, hvor stor betydning god og sund mad har for disse mennesker. De føler det dog ikke som en byrde, da denne livsstil hurtigt bliver en vane. Mange af de unge bruger noget af deres sparsomme fritid på at ”smøre madpakker” – et begreb som mange vel allerede havde erklæret død, og som andre trendsettere sjældent tager sig tid til. Men dette har stor betydning for de etniske danskere, som gerne vil nå meget, leve sundt og have kvalitetsmad. Madpakken består gerne af ris, kartofler, kød og grøntsager. Altså en væsentlig mere reel frokost end mange andre unge indtager. Ud over ”madpakken” så suppleres der ivrigt med protein-shakes, vitaminer og kosttilskud. Et marked der i øvrigt trænger til fornyelse og udvikling, hvis du spørger de etniske danskere, der ser udbuddet yderst begrænset og konservativt. Restaurantbesøg er primært henlagt til weekenderne, hvor der er flest ledige stunder. Søndag ser i øvrigt ud til at være den dag, hvor man ”har lov til” at gøre alle de ting, man ikke gør i løbet af ugen, mens lørdag opfattes som en slags hverdag, hvor man bare har endnu mere tid til rådighed til at dyrke sin livsstil i højeste potens – det vil sige netværk, forbrug, mad, og sport ikke mindst – altså iscenesættelse.

Image er alt

Det handler selvfølgelig om selviscenesættelse og image. De unge ønsker at blive opfattet som viljestærke, ihærdige og disciplinerede – de vil altså gerne signalere en form for kontrol. Og de vil gerne tage sig ud fra deres bedste side. De mener selv, at det er mere udtalt for deres gruppe af trendsettere, fordi de har en i forvejen åbenlys udfordring i hverdagen. Folk kigger meget efter trendsettere, fordi de tør gå i nogle anderledes stilarter, og ikke mindst tør d efinere deres egen stil og folk kigger også meget efter folk med anden etnisk baggrund, derfor giver det sig selv, at der bliver kigget ekstremt meget efter etniske trendsettere. Selv om de er trendsettere og derfor i høj grad ligeglade med hvad andre synes og gør, så er de også alle yderst bevidste om deres kulturelle arv og ønsker at være så gode repræsentanter som de kan. Derfor er det tydeligt at mærke, at de lægger et endnu større pres på sig selv for at blive en succes. Det lader også til at flere af de etniske trendsettere er højtuddannede, sammenlignet med hvad man normalt oplever blandt trendsettere. Men DJ’s, natklub-ejere og frisører er som sædvanligt også bredt repræsenteret.
Deres stræben efter det bestemte og bevidst udviklede image har imidlertid også sine omkostninger i form af for eksempel en konstant følelse af stress, problemer med at opbygge forhold og en følelse af konstant at være bagud med alt andet end motion og mad. De etniske trendsettere er helt klar over, at de prioriterer anderle des end de fleste andre unge, men det er de helt på det rene med, for image er jo everything.