Ikke mindre end 79% af den danske befolkning læser fast en avis. Hertil kommer en række sporadiske læsere, der bringer det samlede tal op på fornemme 91%.
I gruppen 13 til 19 årige læser 65% fast en avis, mens tallet inklusive de sporadiske læsere når op på 82%. For de lidt ældre – de 20 til 29 årige – er tallene på 75% faste stigende til i alt 94% inklusive de sporadiske. Altså et tal, der ligger lidt højere end gennemsnittet for befolkningen.
Samtidig er gruppen af 20 til 29 årige den gruppe af avislæsere, hvor flest samtidig læser andre aviser dagligt eller blot af og til.
De opløftende tal er fra en Gallup-analyse foretaget for DDF i november 1996. Analysen har samtidig sammenlignet styrker og svagheder for dagblade og tv – som ovennævnte grupper jo også er storforbrugere af.
Her er dagbladene overlegne med hensyn til navnestof, erhvervsliv, kulturstof, læsernes hverdag, tv og radio samt omtale af underholdning og endelig omtale ulykker og kriminalitet. Først ved det politiske stof, debatstoffet og sport er tv stærkere end dagbladene.
Tallene er imponerende og vel meget opløftende, når man tænker på den række af dommedagsprofetier, som har spået en snarlig død for de trykte medier. Men samtidig er tallene vel lidt overraskende, når man tænker på, hvor lidt de fleste dagblade gør for at skrive til gruppen af børn og unge. Århus Stiftstidende satser meget målrettet på børn og unge.
– Vi har lavet tre satsninger, fortæller chefredaktør Aage Lundgaard, Århus Stiftstidende.
– For det første har vi været med til at starte Børneavisen. For det andet har vi hver onsdag to sider med titlen Tryk 16, der er stof rettet mod de unge. Og så søger vi generelt at gøre det eksisterende dagblad mere tillokkende for unge i vores valg af journalistik, design og grafik, fortæller han. Ideerne har Stiftstidende realiseret de seneste otte til ti år.
Aage Lundgaard synes, man har fået et bedre greb om de unge læsere, og han regner satsningerne som langtidsinvesteringer. Målet for Århus Stiftstidende er, at få de unge til at læse avis og få dem til “at tage avis med“, når de flytter hjemmefra.
Avis til de yngste
Børneavisen udgives af en selvejende institution, hvor Århus Stiftstidende og Århus Kommune er med. Børneavisen er en selvstændig 14-dages avis, der udkommer på fjerde år. Oplaget er i dag på 7.200, hvor alle er betalende. Selv de omkring 50 børn, der i to redaktioner er med til at lave avisen.
Målgruppen er de 9 til 14 årige. Og indholdet er som en rigtig avis. Dog er der ingen annoncer i den.
– Det er jo en følsom målgruppe, fortæller Kirsten Lykke, der er avisens redaktør. Økonomien styrkes i stedet af en række sponsorer, der kort nævnes med deres logoer. I produktionen arbejder børn og voksne sammen.
– Børnene skal finde historierne, og så er vi nogle professionelle bladfolk, der skriver dem. Dog er det børnene selv der skriver lederen samt laver anmeldelser og debatindlæg. Så det er ikke et skoleblad, vi laver, fortæller Kirsten Lykke
Børneavisen har redaktionsadresse i Århus, hvor Storårhus længe har været avisens primærområde. I dag satser man mere landsdækkende, hvor helsidesannoncer i IdeNyt har skaffet omkring 1.500 abonnenter i Storkøbenhavn. Målet er et samlet oplag på 10.000 inden årtusindeskiftet.
Børneavisen har udviklet sig siden starten, men hovedvægten ligger stadig på nyhederne og på at lade børn komme til orde i fx læserbreve.
– Det er der et utroligt behov for, slutter Kirsten Lykke.
Tryk 16
Siden sensommeren 1991 har Århus Stiftstidende fast hver onsdag haft to sider kaldet Tryk 16 og med ungdomsstof lavet af en gruppe unge, der ikke sidder i bladhuset i Skejby.
Redaktionen er et beskæftigelsesprojekt med adresse i Århus centrum, hvor 15-20 unge får tilbud om et halvt års aktivering. Og Århus Stiftstidende er således kun én blandt mange kunder. De andre kunder er fx ungdomsbladene Tjeck Magazine, Chili, Egmonts norske blad Girls, Mellemfolkeligt Samvirkes Zapp Jorden Rundt. Herudover producerer redaktionerne forskelligt undervisningsmateriale.
Beskæftigelsesprojektet må være godt på flere måder. Af de 33, der gik videre fra projektet i 1997 kom 17 af dem direkte ind på Journalisthøjskolen.
Indholdet skifter, men der en linie.
– Tryk 16 har hver gang et tema – som for eksempel Narcissisme – fortæller Carina Halvorsen, der er ansat på redaktionen.
– Vores målgruppe er de 13 til 19 årige, mens vores skribenter ligger i aldersgruppen 18 til 25 år.
Avis for alle aldre
Modsat Århus Stiftstidende gør Morgenavisen Jyllands-Posten ikke noget særligt ud af sine yngste læsere.
– Vi laver avis til alle aldersgrupper – for folk, der har en horisont, der rækker ud over kommunegrænsen, forklarer chefredaktør Ulrik Haagerup, Morgenavisen Jyllands-Posten med et smil. Og uddyber:
– Vi laver jo heller ikke noget specielt for de ældre i spalterne. Opgaven er at skrive ud fra nyheds- og væsentlighedskriterier, så det er tilgængeligt for flest mulige. En stor del af befolkningen er jo funktionelle analfabeter. Men det er snarere folkeskolen og ikke dagbladene, der har et problem.
– Jeg mener, vi er på vej mod et delt Danmark, hvor den ene gruppe vil være svær at tiltrække som avislæsere, mens den anden gruppe vil være storforbrugere af al information. Og det er i denne sidste gruppe, at fremtidens avislæsere skal hentes.
Ulrik Haagerup fremhæver dog to udgivelser fra Jyllands-Posten om uddannelse, som er rettet mod unge: “Og så videre“ og “Studieguiden“. Ligesom han husker på bladets to mediarier i Viby og København, hvor 16.-17.000 unge fra hver årgang “prøver at være journalist“ en halv dag.
– Mediarierne er henvendt til de ældste elever i folkeskolen, men lige så mange “ældre“ vil prøve dem, så vi må faktisk melde optaget hver aften, slutter Ulrik Haagerup.
Andre medier
Enkelte dagblade vælger et alternativ mellem de to holdninger, der kan være en ungdomsside en gang om ugen med småopgaver.
Andre medier går mere målrettet mod børn og unge. En række magasiner som for eksempel Chili, Frikvarter, Mix og Vi Unge satser udelukkende på målgruppen. Naturligvis er der megen ren underholdning i den type blade, men der er bestemt også seriøse emner til behandling.
Herudover har Danmarks Radios B&U-afdeling i en årrække satset målrettet, seriøst og med stor succes på de unge. Afdelingens mangeårige chef Mogens Vemmer oplever det, som om de unge er “gledet væk mellem fingrene på dagbladene“, som han udtrykker det. Og det undrer ham, når man ser, hvor mange annoncer der rettes mod unge gennem andre medier.
– De unge ønsker ikke primært oplysninger, de søger oplevelser. Og det får de fra TV og fra nettet. De lader sig underholde via TV og får så oplysningerne på internettet, mener han. Men i øvrigt tror han ikke, de unge skelner mellem, hvilket medie de benytter.
– Det er stadig ikke så fint at få oplysninger fra TV. Mange pædagoger regner det stadig for “for nemt“. Men forbrugsmønstret er, at de unges nysgerrighed stilles på TV.
Han mener, at DR og andre public service-stationer skal være et alternativ til de mange kommercielle stationer, hvor merchandise og ikke tv-programmerne er den vigtigste vare.
– På de kommercielle kanaler ser vi for megen halvdårlig og ensartet underholdning for børn. Derfor kan dagbladene og vi som public service-tv komme til nu.
– Jeg tror, vi kan vejre forårsluft, slutter Mogens Vemmer med et smil.
DR vil i øvrigt fra begyndelsen af maj præsentere sine B&U-aktiviteter i trykt form. Første trin er en kvartalsvis udgivelse af aktivitetsbogen “Nøøj, det er for børn“, som DR laver sammen med Carlsens Forlag.