Når mp3-afspilleren svigter eller mobiltelefonen er gået i stykker er unge forbrugere ofte i tvivl om deres rettigheder: Kan varen byttes, skal forretningen reparere, får jeg pengene tilbage? Nu lancerer Forbrugerstyrelsen et Klagekort, der skal give de unge konkret vejledning om deres rettigheder, som de kan have med over alt.
Familie- og forbrugerminister, Lars Barfoed, er meget tilfreds med, at der nu sættes fokus på de unge forbrugere:
– Unge er ofte usikre eller uvidende om deres rettigheder. Derfor skal vi ruste dem til at kunne begå sig som forbrugere. Klagekortet er en god og hurtig indføring i de rettigheder vi har som forbrugere, uanset alder, siger Lars Barfoed.
Klagekortet blev lanceret i efteråret 2004 og er en ultrakort oversigt i kreditkortstørrelse over købelovens vigtigste indhold. Kortet henviser desuden direkte til www.forbrug.dk og Forbrugerstyrelsens Hotline.