Avancerede IT-løsninger til både virksomheder og offentlige kunder. Dell? Nej, vel? Jo, alligevel!

Dell lancerer med payoffet ”Did you know…” sin hidtil største reklamekampagne, der kan ses på pirnt, outdoor og online. Lanceringen sker samtidig i 17 lande, herunder Danmark.

”Did you know…” vil i første fase bygge på præsentation af facts, f.eks.: ”Did you know… at Dell leverer en ud af fire servere på verdensplan?”. I anden fase bakkes der op omkring disse facts med referencer til specifikke kundehistorier. Kampagnen, der i Danmark primært vil tage udgangspunkt i danske kundeforhold, er udviklet i samarbejde med Dells største internationale strategiske partnere Microsoft, Intel og AMD.

Dell blev præmieret ved efterårets Advertising Effectiveness Award – og noget kunne tyde på, at man næsten har været for effektiv. Marketingdir. hos Dell i Danmark, Klavs Jørgensen, siger:

– Undersøgelser viser, at Dells brand er bredt kendt, men vi forbindes i høj grad med salg af forbruger-pc’er, selv om de udgør mindre end 10 pct. af vores samlede omsætning. Den opfattelse drives formentlig af vores omfattende markedsføring i aviser og husstandsomdelte kataloger. Med ”Did you know…”-kampagnen vil vi brede kendskabet til Dell ud, så det også reflekterer vores kompetencer inden for komplekse it-driftsløsninger.

peng