Eventen “e-markedsføring – der virker” er Danmarks første event, der sætter fokus på god online markedsføring. Ved at lave en kreativ onlinekampagne for den humanitære organisation Amnesty International kan to kreative på et webbureau vinde en rejse til New York. Til forskel fra andre konkurrencer vil “e-markedsføring – der virker” køre flere forskellige kampagner for samme annoncør. På den måde håber arrangørerne at kunne vise spændvidden og bredden i internettet som markedsføringskanal. Et antal kampagner til fordel for Amnesty International vil blive kørt i perioden fra den 21. marts og to uger frem. Bureauerne skal indsende deres forslag til kampagner inden den 5. marts til e-Markedsføring, Finsensvej 80, 2000 Frederiksberg. Hvert enkelt bureau må indsende så mange forslag, de vil. En jury bestående af repræsentanter fra de ypperste inden for internetverdenen bedømmer derefter hvilke kampagner, der skal køre på både SOL og DoubleClicks netværk. De fem bureauer har godt 14 dage til at færdiggøre deres kampagner, som skal køre i to uger, hvorefter bliver de evalueret og vurderet på både hårde data i form af klick- og konversionsrate og de bløde værdier. Når de endelige resultater foreligger i slutningen af marts, afgør juryen den endelige vinder, som hyldes ved en fest i slutningen af april. – Med eventen vil vi godt sætte fokus på de kreative muligheder, der findes på internettet. Den bedste kreative løsning på nettet virker både på salget og på de afledte effekter, siger Christian Hjorth, adm. dir. for DoubleClick Danmark. Han oplyser, at eventen har samme målsætning som kampagner og konkurrencer inden for andre mediegrupper. – Men til forskel fra andre konkurrencer vil vi køre mange forskellige kampagner for samme annoncør. På den måde håber vi at kunne vise spændvidden og bredden i internettet som markedsføringskanal, siger Christian Hjorth, der tror de indsendte løsninger vil spænde fra de traditionelle gif-bannere til langt mere integrerede sponsorater og alliancer. – Mulighederne er der, så må det være op til bureauerne at bruge dem, siger han. Arbejdsfordelingen mellem de implicerede parter er følgende: DoubleClik Danmark og SOL leverer plads til kampagnerne på deres respektive sites, CIA Interactive måler og evaluerer kampagneresultaterne og Millward Brown måler kampagnernes kvalitative effekt, kendskabs udvikling, positionering etc. Alle bureauer, som ønsker at deltage i eventen, kan modtage en skriftlig briefing via Amnesty International eller læse den på Markedsførings hjemmeside www.markedsforing.dk. Der vil desuden blive afholdt en fælles briefing fredag den 23. februar kl. 11 hos Amnesty International, Dyrkøb 3, 1166 København K. Ud fra briefingen vælger bureauerne selv den kreative platform, målgruppe, placering og optimeringskriterier for kampagnen. Spørgsmål til eventen kan rettes til Jesper Jürgensen, redaktør på e-Markedsføring, jj@spforlag.dk og Christian Hjorth, adm. dir. DoubleClick Danmark, 3336 9250.