Det verdensomspændende online auktionshus eBay, der opkøbte Den Blå Avis (DBA) i 2008, vurderer, at digital valuta vil blive førende betalingsmiddel inden for nethandel.
Derfor tager auktionshuset nu skridtet videre, og gør eBays betalingssystem PayPal klar til digital valuta. Det skriver aktiefokus.dk på baggrund af en artikel i Financial Times.
eBays administrerende direktør John Donahoe sagde i et interview med Financial Times, at udvidelsen på nuværende tidspunkt ikke vil komme til at inkludere de såkaldte Bitcoins. Den virtuale valuta skal eksistere uden for det traditionelle banksystem, og derfor ikke er tilknyttet nogen central pengeudsteder.
eBay er i dag verdens største onlinemarkedsplads, hvor man kan købe og sælge næsten alt. Virksomheden blev grundlagt i 1995 og er tilhørende i USA med sit hovedkvarter i San Jose, Californien. Koncernen har mere end 124 mio. aktive brugere over hele verden i mere end 30 lande.
I Danmark kan man handle via eBays danske hjemmeside ebay.dk eller på Den Blå Avis (dba.dk), der blev erhvervet i 2008 for 2,1 mia. kroner af erhvervsmanden Karsten Ree.
eBays betalingssystem PayPal har mere end 110 mio. aktive konti i 25 valutaer på verdensplan.
Financial Times/aktiefokus.dk