Danmarks største handelsplads på nettet tager konsekvensen af faldende oplagstal for Den Blå Avis’ trykte udgave.

Med oplagstal, der de seneste to år har vist et kontinuerligt fald på 40.000 er bunden så at sige nået med et oplag på 196.000. Og med dertil løbende frafald af annoncører, er det ikke længere en rentabel forretning at udgive papirudgaven af Den Blå Avis

Udviklingen går nemlig i al hast mod mobile enheder, hvor over halvdelen af trafikken på DBA.dk i dag kommer fra mobile enheder. En udvikling, som den trykte Blå Avis ikke længere kan modstå.

– I dag handler danskerne med hinanden, hvor de går og står. Direkte på deres mobiltelefoner eller tablets i sekunderne efter de har besluttet sig for, hvad de vil købe eller sælge. Udviklingen går stærkt, og den kan ikke bremses. Derfor er det desværre også naturligt, at udviklingen i markedet nu resulterer i, at et enestående stykke avis- og kulturhistorie ophører med at udkomme, lyder det fra koncernchef for eBay i Danmark, Morten Heuing.

Allerede tilbage i 2008, da eBay overtog Den Blå Avis for 2,1 mia. kroner var det på tale at lægge i avisen i graven, men avis-teamet ville dengang det anderledes og  satte sig for at bevise, at de fortsat kunne udvikle, drive og tjene penge på den trykte udgave.

Det lykkedes – selv i et vanskeligt marked. Men siden har den mobile udvikling for alvor fået fat og væksten taler sit eget sprog. For udover, at halvdelen af trafikken kommer fra mobile enheder, så bliver DBA’s app ligeledes anvendt på hver tredje danske smartphone.

Derfor understreger Morten Heuing, at lukningen af Den Blå Avis skal betragtes som en omfordelingen investeringer frem for en spare-runde,

– Vi flytter investeringerne til DBA.dk, så vi f.eks. sætter endnu mere skub i udviklingen af forbedrede apps og andre mobile løsninger. Danskerne er det folkefærd i verden, der er mest åben over for den teknologi, der ligger gemt i smartphones og tablets, fremhæver Morten Heuing.

Derfor vil eBay netop interesseret i at udvikle og investere i ny teknologi på det danske marked, som efterfølgende kan blive implementeret på andre markeder rundt omkring i verden, tilføjer han.

Siden Den Blå Avis blev overtaget eBay tilbage i 2008, er antallet af varer til salg på dba.dk vokset fra tre til 10 millioner (2013) og i år forventningen på i alt 15 millioner varer.

Oplagstal for Den Blå Avis:

2012: 279.000

2013: 234.000

2014: 196.000

Lidt facts om Den Blå Avis:

1.3 millioner brugere

Udkom første gang 31. oktober 1981.

Gik online i 1995

Solgt til eBay for 2,1 mia. kroner i 2008.

Over halvdelen af trafikken på DBA.dk i dag kommer fra mobilen, og hver 3. danske smartphone benytter aktivt DBA.dk’s app.Den udvikling kan den trykte Blå Avis ikke længere modstå. Til jul udkommer avisen for sidste gang.

✓      I første omgang tror eBay ikke rigtig på en fremtid for en trykt avis som Den Blå Avis, men print-teamet vil det anderledes og beviser de følgende år, at det er muligt at drive, udvikle og tjene penge på en trykt avis i et marked, der kun går en vej – mod internettet og de digitale platforme.

✓      Allerede i 2009 – på mindre end et halvt år – lykkes det ellers medarbejderne på den trykte avis at vende et truende underskud i et trængt avismarked til et flot resultat.

✓      2014 bliver så året, hvor selv en trykt Blå Avis ikke kan stå mod en naturlig udvikling i markedet. Det er ikke længere rentabelt at udgive avisen, og det besluttes at lukke avisen til jul efter 33 succesfulde år.