Eksperter peger på, at en stor del af trafikken på internettet bedrives af forbrugere, som søger information om produkter eller ydelser, de overvejer at købe.
Og hvis man spørger DBA Biler, er de samme forbrugere begejstrede for tests, men de skal være nemme og tilgængelige, hvorfor hjemmesiden tilbyder tests på video af bilerne til, der er til salg.
– De skrevne biltests har længe været eftertragtet stof blandt brugerne på DBA Biler. Vi ved dog, at udviklingen på nettet går stærkt, og at vores brugere gerne vil have de bedste betingelser, når de skal købe bil. Derfor præsenterer vi nu tests i levende billeder, som vi håber, kan hjælpe vores brugere endnu mere, siger direktør på Den Blå Avis, Frank Ludvigsen.
Videotest-tiltaget er resultatet af et samarbejde mellem DBA Biler og Motor-TV.
Testene fokuserer primært på de mere regulære biler som eksempelvis mellemklassebilen, minibilen og jobbilen.
sm