Den Blå Avis vil have flere læsere og øger derfor antallet af uddelingssteder med 30 procent.
Siden februar 2007, da Den Blå Avis blev gratis, er antallet af læsere steget med 10 procent til over en halv million, oplyser mediet.
Bestræbelserne omfatter, at det skal være lettere at få fat i gratisavisen, som nu vil ligge i mere end 1.550 butikker og tankstationer landet over. Desuden indgår Spar-butikker som distributionssted.
Avisens bladchef, Morten Bay, har store forventninger til udvidelsen:
– Jeg forventer, at endnu flere danskere vil mødes for at sælge og købe i vores avis. Siden vi fik nye ejere i efteråret, har en række nye initiativer sikret stor opmærksomhed og endnu flere læsere af Den Blå Avis, og de tiltrækker selvfølgelig flere annoncører, siger han i en pressemeddelse.
sd