KLUMME: Da CFP-E (Commercial Film Producers of Europe) etablerede Young Director Award (YDA) for 15 år siden, var vores mål at minde de 3 aktører (Annoncør, Bureau, Filmproducent) i produktionen af reklamefilm om, at kernen i producenternes rolle var at opdage, fremme og pleje unge talenter.
Ligesom bureauerne, lever filmproducenter af at være kreative. Hvis vi bare var pengemaskiner, ville vi ikke eksistere.
I et normalt marked er det et vilkår, at produktionsselskaberne altid er i konkurrence både kreativt og økonomisk. Og i sidste ende, er denne konkurrence positiv både for annoncører og for produktionsselskaber.
Det er positivt for annoncørerne, fordi reel konkurrence i modsætning til inhouse monopolet, giver annoncørerne mulighed for at få den bedste kvalitet til den bedste pris. Det er positivt for produktionsselskaberne, fordi konkurrencen motiverer dem til hele tiden at søge efter den bedste kunstneriske løsning med den bedste produktionsværdi. Monopol dræber kreativiteten og presser priserne opad. Det er de grundlæggende økonomiske regler.
Hvor ligger R&D?
Reklamebureauernes inhouse filmselskaber har pr. definition ikke eksklusive aftaler med instruktørerne. Og det er netop her, vores forskelle ligger. Produktionsselskaber sigter under normale forhold mod at have de bedste instruktører.
Jeg er klar over, at danske instruktører ikke længere har eksklusive aftaler med produktionsselskaberne i Danmark, og det er en af grundene til, at det har været muligt for bureauerne helt at overtage produktionen. Men man skal huske på, at det til sidst – da inhouse markedsandelen nåede over 50% – ikke var muligt for produktionsselskaberne at holde på instruktørerne, da det fri marked ikke længere havde nok arbejde at tilbyde.
Mit spørgsmål er, hvor længe kan det vare? Producenterne har de bedste forudsætninger for at udvikle instruktører, og investerer – i et normalt marked – deres tid og en del af deres indtjening i at gøre det. Det er produktionsselskabernes R&D, ikke bureauernes. Og når det ikke længere sker, hvor skal den næste generation af instruktører så komme fra?
Hver film er unik
Hver film er en prototype. Der er ingen reel måde at sammenligne den ene med den anden. Men hvis vi arbejder indenfor rammer af en fair konkurrence, ligesom i alle andre lande i verden, har annoncøren har mulighed for at sammenligne forskellige treatments fra 3 eller 4 instruktører.
De kan vælge den, de mener opfylder deres finansielle og kreative krav bedst. Det er et konkret valg og risikoen for at lave en dårlig film er reduceret til et minimum.
Til sidst: Så vidt jeg er orienteret, så er de fleste reklamepriser over hele verden organiseret af forskellige Producers Associations. Disse shows er sat i verden for at fejre talentet, og ikke kun inden for produktionsselskaberne og bureauerne, men også for at understrege annoncørernes færdighed i at vælge den rette markedsføring og eksekvering. Og her er danske True Awards tilsyneladende en succes ligesom AICP show i New York, APA show i London, Roy Awards i Stockholm og mange andre.