Engang var tv-journalisten Hans Bischoff kendt som ham, der kunne gøre økonomi forståelig for “Maren i kæret”. Men det er så mange år siden, at det må have krævet en del overvejelser at vælge at bruge ham i en reklamefilm for et af dagens finansielle produkter. Kan han virkelig tilføre noget forståelighed og troværdighed?
Realkredit Danmark (RD) valgte at gøre det i markedsføringen af det nye FlexGaranti lån – og at dømme på resultaterne i Markedsførings Karakterbog, der produceres af ACNielsen AIM, så kan “den gamle” endnu. De tre 8-taller i Kendskab, Branding og Ad-liking er måske ikke umiddelbart en top-karakter, men når man går bag om tallene, så ligner filmene et pletskud for RD. Bates/Red Cell vinder ikke kreative priser på filmene – men hvad gør det, hvis RD har fåe t et rigtig godt grundlag for at sælge den nye lånetype.
Resultaterne er for det første høje, når man sammenligner med andre finansielle film. Specielt Branding-karakteren skiller sig positivt ud. 22 pct. har uhjulpet identificeret Realkredit Danmark som afsender på filmen. 7 pct. svarede uhjulpet, at filmen var for FlexGaranti, og Branding-karakteren på 8 er beregnet på disse to tal. Men rent faktisk var der 12 pct. andre, der svarede, at filmen var for Flexlån med rentegaranti. Spørgsmålet er, om Flexlån er et generisk begreb, selvom det er et RD-brand. Regner man de 12 pct. med i Brandingen, bliver karakteren til et 11-tal efter 13-skalaen.
Når man samtidig tager filmens karakter i betragtning – den forsøger på ingen måde at underholde, men er meget direkte på budskabet – må en Ad-liking på 8 siges at være fornuftig. De yngste målgrupper er mere negative, men det er nok en vurdering af netop underholdningsværdien. Til gengæld rammer filmen bedre end gennemsnittet på stort set alle parametre blandt mænd, mere modne aldersgrupper, højere indtægter og bedre stillinger. Næppe et resultat RD vil brokke sig meget over.
Der er også spurgt til, om man overvejer at omlægge til de nye lån. 4 pct. siger “helt sikker”, mens 6 pct. siger “sandsynligvis”. Andre 13 pct. overvejer. Blandt disse grupper modtages filmene mere positivt. At 10 pct. af danskerne næsten sikkert vil købe de nye lån her kort tid efter, at de blev lanceret, peger på et stort marked, og noget tyder på, at RD har fået et godt udgangspunkt for at tage en pæn del af markedet.

Skema:
Realkredit Danmark
Den gamle tv-journalist Hans Bischoff går i to reklamefilm for Realkredit Danmark direkte på fra første sætning. Dette er noget, der bør interessere folk i ejerboliger. Herefter forklarer han om renteforhold, og viser med en kurve, hvordan man kan tage toppen af risikoen ved rentetilpasnings-lån. Filmen er vist i to varianter, der ligner hinanden meget, og derfor er der ikke skelnet mellem dem.

Annoncør: Realkredit Danmark
Bureau: Bates/Red Cell

Brandi ng: 29
Kendskab iøvrigt 52

Rigtig god 11 God 53
Rigtig dårlig 3 Dårlig 18

Karakterer
Kendskab 8 Branding 8 Ad-liking 8
Samlet 8

Dato i bundlinje
12-18. november