Vores gode ven og kilde, Ingrid Rosenberg Pedersen, sov stille ind den 31. august efter kort tids sygdom.
Hvis Ingrid Rosenberg havde været en mand og bevæbnet med revolvere, ville hun være castet som helten i en western. Det godes kamp mod det onde, og hvor Ingrid altid stod stædigt på det godes side.
Det har hun gjort, siden hun i 1985 vendte hjem fra Sverige, hvor hun i en længere årrække arbejdede i rejsebranchen. Med sig havde hun en idé, opsnappet i de svenske storbyer.
Taxaerne kørte rundt med lysskilte på taget, på den tid en genial opfindelse, fordi budskaberne jo ikke var til at ignorere. Den idé plantede hun om til København, hvor Taxa Motor endte med at køre rundt med knap 300 taxaer med lys på toppen.
TeleDanmark var med kommunikation om de hedengangne taletidskort den første annoncør, der købte lysende budskaber oven på 14 taxier i landets største byer, og så gik det ud over stepperne.
Kampen mod Snake Oil sælgerne
I midt-80’erne begyndte det eventyr, men også en kamp, der stort set strakte sig gennem hele hendes danske karriere. Taxa-foliering blev det næste skridt, og her finder vi sælgere, der svarer til Snake Oil sælgere i det vilde Vesten.
Der er stort ikke den mini-pris, de ikke er i stand til at foliere taxaerne for, men regner man bare lidt baglæns, er det indlysende, at her køber annoncørerne medieplads, som de blinde slås. Det kan ikke lade sig gøre, og det irriterede Ingrid grænseløst.
Det medie, taxaerne, hun elskede og arbejde med og for, blev (og bliver) misbrugt i en grad, så selve outdoor-branchen fik – og stadig til en hvis grad har – et blakket renommé. Det var bestemt ikke Ingrids skyld, fordi hun, undskyld udtrykket, kæftede op i tide og utide. Denne redaktør blev ringet op om dagen, om natten, i ferier og selv på arbejdet, hvor han ellers sover trygt og godt:
– Har du hørt … indledte hun med, iklædt en stemme som en ulv i fåreklæder, og redaktøren vidste, at nu havde hun afsløret endnu en bandit, der ødelagde taxa-branchens image og potentiale som sublimt medie.
Ingrid indskød hvert tredje minut, … ja-ja du må undskylde, men … før hun insisterende red videre ad de stier, der førte hende til en horisont, hun havde udset sig som holdeplads på forhånd.
Redelighed først som sidst
Redelighedens horisont, kunne man kalde holdepladsen. Hvis det koster små 10.000 kroner at foliere end taxa og tage folien af igen uden at smadre lakken på bilen, nytter det ikke noget, at nogle få tvivlsomme sælgere påstår at gøre det for 5.000 kroner.
Men det kunne de jo, dels fordi de ikke folierede nær så mange biler, som de lovede, og dels lod selskabet gå konkurs, før folien skulle tages af igen. Når selskabet var tømt for værdier, vel at mærke.
Hun navngav krikkerne med det urene trav, og Markedsføring skrev om det. Det hjalp kun lidt, thi lovgivningen i dette land er så miserabel, at forbryderne blot starter et nyt selskab op og fortsætter med at spinde guld af de uvidende og godtroende indfødte.
En af hendes samarbejdspartnere, Torben Schwabe, direktør i Lyngby Storcenter, siger om samarbejdet med Ingrid Rosenberg:
– Ingrid var et af de hæderligste og mest redelige mennesker, jeg har kendt og samarbejdet med bl.a. i en episode, hvor den største Snake Oil sælger af dem alle snød både annoncører og vognmænd.
Den gik ikke Granberg
Men hvis nogle tror, at Ingrid var hvidere end nyfalden sne og kedelig som at se våd maling tørre, tager de fejl. Hun havde kant, havde hun.
Hun var den første, der forsøgte at sælge bare bryster på taxaerne for Ekstra Bladet. Puha … den gik ikke Granberg. Og det på trods af, at de kuglerunde frontlygter matchede bilernes så fint, så fint.
For ikke så længe siden ville hun (på vegne af en NGO) sætte voldtægterne af kvinder, der drog sent hjem fra en fest, til debat med ganske barske ord, men taxaerne i Aarhus og Ålborg modsatte sig dekoration med virkelig kant. Hvorfor … kan man kun gisne om.
Så det er en stor, lille erhvervskvinde med sine meningers mod, der er gået bort. Trist for os, der har brug for et ordentligt menneske i en branche, hvor smutveje ikke kun handler om at kende vejen til destinationen.
Men vi lover at føre stafetten videre. Taxa-vognmændene og annoncørerne har brug for ordentlighed, taxaerne er nemlig et godt medie til visse budskaber, og det skal nogle få slamberter ikke få lov til at ødelægge.
Æret været dit minde Ingrid. Du vil blive savnet.