Recommended blev valgt som samarbejdspartner af Den Jyske Opera efter en bureaukonkurrence, hvor fem danske reklamebureauer deltog.
Som led i opgaven har Recommended blandt andet udformet en ny kommunikationsstrategi og en ny grafisk linie for operaen, der har til huse i Århus.
Den nye grafiske linie, der blandt andet inkluderer et redesign af plakater og udarbejdelse af et nyt logo, er netop blevet offentliggjort i forbindelse med præsentationen af operaens sæsonprogram.
– Den Jyske Opera er en af de mest markante kulturinstitutioner vest for Storebælt, og det var ikke uden spænding, at vi indgik det nye samarbejde om markedsføring af operaen. Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at det har været en udfordrende opgave, siger seniorkonsulent Anders Lorentz fra Recommended. pia