De kommercielle radiostationer styrtbløder i år, og næste år får de endnu flere tæsk, mener en række mediabureauer. Mediaedge:cia tror, markedet forringes med 15 pct. i 2010. Hos IUM lyder vurderingen kun på et indtægtsfald på 3 pct., men det skal ses oven på en nedgang på 35 pct. i år. Mediacom regner med, at markedet viger med 12 pct. Under alle omstændigheder er eksperterne enige om, at DR er for stærk en modspiller, og hvis ikke det lykkes at drible en bæredygtig spiller ind på den frekvens, Radio100FM hidtil har sendt på, kan kommerciel radio i Danmark være i risikozonen.
Børsen Mediamarked side 28.