I 1859 skrev Darwin “Arternes oprindelse gennem naturlig udvælgelse.” Han kom frem til, at evolutionen kan beskrives som en proces, der lader de bedst egnede overleve. Han stødte dog ind i en række udfordringer. Bl.a. kunne han ikke forklare påfuglens fjerpragt. Den begrænsede fuglens bevægelser og havde ingen egentlig praktisk funktion.
Darwin forskede derefter yderligere i 12 år og kom med “Menneskets afstamning” frem til, at menneskets evolution afhang ikke alene af egnethed, men også af frugtbarhed. Det handler populært sagt ikke kun om at være sund og stærk, men også om at have tiltrækningskraft og være sexet.
Stof til eftertanke
Gennem det 20. århundrede byggede de fleste statsprojekter på omsorgsprincippet. Det var staten, velfærdsstaten, der satte dagsordenen. Under de betingelser fungerede den naturlige udvælgelse ikke altid – virksomheder, der ikke var rentable, kunne overlev e ved hjælp af statstilskud.
Forretningsmiljøet er ændret. I dag er det markederne, der bestemmer – ikke kun de lokale, men i høj grad de globale.. Når vi som forbrugere køber ind, behøver det ikke længere være fra “leverandøren” rundt om hjørnet. Vi køber hos den leverandør, der leverer den bedste vare til prisen, uanset hvor denne leverandør sælger fra i verden. Vi er blevet globale forbrugere. Hvad betyder det for virksomhederne?
Succesformlen er uholdbar
Alle virksomheder lever af deres kunder. Kunden er konge. Tidligere var forbrugeren mere forudsigelig, man delte forbrugerne op i store segmenter ala Henrik Dahl’s: gul, grøn, blå og rød forbruger. Verden var mere forudsigelig og øvelse med segmentering var mere enkel end i dag. Kunden har aldrig været vanskeligere at identificere, og kunderne har aldrig haft mere magt. Det gør virksomhederne mere sårbare i dag. Eksempelvis er gennemsnitslevetiden for en virksomhed blevet væsentligt kortere end for bare 30 år siden. Årsagen er at succesformlen m ed branding og massekommunikation ikke længere er så holdbar som tidligere.
Lad os se på følgende scenario. Danmark er i dag verdens fjerde dyreste land, hvis vi alene ser på vore gennemsnitlige timelønsomkostninger, kun overgået af Schweiz, Tyskland og Norge. Vi har mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi har svækket konkurrenceevne og kan ikke konkurrere med lande, der er langt billigere end os. Vi kan ikke differentiere os på det arbejde, som alene kræver arme og ben. Viden og kreativitet er de afgørende evner for virksomheden, der vil sikre sin fremtid. Flid er ikke længere en differentiator.
Gå i dialog med markedet
Løsningen er ikke enkel. Virksomhederne bliver nødt til at gøre sig klart, hvilken værdi de tilbyder deres kunder, hvilke kernekompetencer virksomhederne har og hvilke andre komplementære kvalifikationer, virksomhederne eventuelt er i besiddelse af.
Det kræver en strategisk indsats. Den bedste måde at opnå dette på er at gå i dialog med sit marked. Ikke en dialog, der baserer sig på en til mange, men en dialog der passer til den tid, vi lever i. Udfordringen er at få en personlig dialog med den enkelte kunde.
Hvordan gør man det, når man har et stort antal kunder? Hvordan styrer man den enkelte dialog? Hvilke hændelser definerer, hvornår man taler om hvad? Og hvordan får man organisationen tilpasset?
Man skal ville at ville, sagde filosoffen Søren Kirkegaard. Det gælder også i dag.
CITAT
Viden og kreativitet er de afgørende evner for virksomheden, der vil sikre sin fremtid. Flid er ikke længere en differentiator.