”Der er blevet stemt med pengepungen og ikke med hjertet”.
Sådan lød den umiddelbare kommentarer efter at skoleforeningens bestyrelse meldte ud at man indstillede til en lukning af Reklameskolen. Beslutningen kom ikke bag på mange, men blev alligevel begrædt af de fleste. Det mest underlige lå derfor i brancheforeningens manglende stillingtagen til, hvad der nu skulle ske. Har branchen brug for et samlet uddannelsestilbud eller skal den slags lægges ud til den frie konkurrence mellem kursusudbydere, uddannelsesinstitutioner og reklamebureauer?
Ifølge Markedsførings oplysninger arbejdede repræsentanter fra Reklameskolens bestyrelse i månederne op til lukningen på at finde alternative løsninger for hvordan skolens aktivite ter kunne føres videre. To helt konkrete forslag til mulige samarbejdsløsninger blev præsenteret for medlemmer af DRRB, som dog umiddelbart valgte at købe sig tid. En videreførelse af Reklameskolen i anden form har, ifølge kilder Markedsføring har talt med, været på agendaen i de sidste par år, men det var først, da DRRB på et bestyrelsesmøde den 21 oktober valgte ikke længere at støtte skolen, at man reelt drejede nøglen om. DRRB’s beslutning blev meddelt Reklameskolens bestyrelse på et møde den 5. november, hvor det også blev besluttet at undersøge to muligheder for videreførelse af skolens aktiviteter. Det ene scenarium var i samarbejde med Den Grafiske Højskole, det andet sammen med Dansk Marketing Forum. Repræsentanter fra DMF og DGH mødtes i ugerne efter med bestyrelsesrepræsentanter fra både DRRB og Reklameskolen.
Da Reklameskolen den 8. december sendte en pressemeddelelse ud om lukningen, var der intet nævnt om de to løsninger. Her hed det kun, at DRRB i den kommende tid vil overveje, hvordan branch ens uddannelsesbehov kan dækkes.
Ifølge DRRB’s adm. direktør, Bjørn Karsholdt, handler brancheforeningens manglende udmelding ikke om, at der var tale om en skizofren bestyrelse, der ikke kunne blive enige om hvem de ville i seng med – tværtimod.
– Det virker derimod meget ansvarsbevidst, for man havde nemlig ikke fundet den optimale løsning. De kreative behov kunne måske dækkes fint på Den Grafiske Højskole, de strategiske i DMF, men der var der ingen oplagte løsninger, der kunne samle alle parter, siger DRRB’s direktør, der understreger, at han inden for det seneste halve år har talt med flere andre interessenter, som kunne være interesseret i at samarbejde omkring uddannelse til branchen.
Personligt er han ikke i tvivl om, at der et behov for uddannelse i branchen. Spørgsmålet er hvor stor behovet er og om det skal ligge i DRRB regi eller hos andre.
Det er vi ikke klar over endnu, men det bliver vi, siger DRRB’s direktør.
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening har hvert år givet Rekla meskolen et tilskud i omegnen af en million kroner.

Boks

Fire forhold der lukkede skolen

Rektor for Reklameskolens bestyrelse, Jens Thrane-Møller er ikke i tvivl om, at lukningen af Reklameskolen var den rigtige beslutning, selvom den var svær at tage. Han begrunder beslutningen med fire væsentlige forhold.
For det første var det en stadig faldende andel af DRRB’s medlemmer, som valgte at bruge skolen. Det skal ses i sammenhæng med, at skolen hvert år modtog en mio. kroner i støtte fra DRRB.
For det andet havde skolen igennem flere år haft faldende indtægter. Selvom reklameskolen i de seneste tre år havde formået at tiltrække elever fra både annoncører og bureauer, der ikke var medlem af DRRB, var også den andel blevet mindre.
Den tredje årsag til lukningen handler om, at skolens egenkapital var brugt på at dække de seneste års underskud.
Endelig stod skolen til at få et markant driftsunderskud på omkring en halv mio. kroner i 2003.
Når man lagde alle fire forhold sammen var der, ifølge Jens Thr ane-Møller, desværre ingen anden udvej end at lukke skolen.
– Vi har i de seneste par år arbejdet med at finde en holdbar model for skolen, og da det ikke har kunne lade sig gøre, bør lukningen ikke komme som en overraskelse for nogen. Man kan jo bare se på tallene, så vil man ikke være i tvivl om, hvor galt det stod til, siger han. Ledelsen har været bekendt med, at en lukning kunne være en nødvendig konsekvens, hvis der ikke skete en ændring i situationen.


Boks

Ændret finansiering af Reklameskolen

I foråret 2003 valgte DRRB at ændre finansieringen af Reklameskolen, så det ikke længere var brancheforeningen, der direkte finansierede skolen. Skolen skulle herefter ansøge Sikkerhedsfonden under DRRB om tilskud til skolens drift.
For skolens rektor Ole E Andersen var der på det tidspunkt ingen tvivl om, at skolen var på vej ud i en situation, som kun kunne skyldes to ting. Enten var DRRB så hårdt presset, at man ikke længere havde råd til at betale til skolen, eller også var der tale om at lave en ad hoc løsning, der på sigt gjorde at finansieringen kunne skæres helt fra. Den økonomiske tilbageholdenhed kom ifølge Ole E. Andersen samtidig med, at mange DRRB’ bureauer sendte færre elever til skolen end tidligere. Ole E Andersen kunne ikke få sikkerhed for, om der var tale om et engangstilskud eller en permanent ordning. Ifølge DRRB’s direktør, Bjørn Karsholdt, skyldes ændringen af det økonomiske tilskud, at brancheforeningen også var presset økonomisk på grund af medlemsfrafald.
– Når vi tjener færre penge, har vi også færre penge at give væk, siger han.