Nej, så hellere kloge sig om emner, der forsvinder i sandbunden under én hurtigere end de flade fætre.
Sommerens store historie er naturligvis John Wrens og Maurice Levys uppercut til Martin Sorrell. Perspektivet kender vi endnu ikke, men Publicis har længe været anerkendt som det stærkeste globale netværk i de digitale kompetencer, og sammen med Omnicom vil partnerskabet være helt unikt.
Ja, ja, jeg ved, kære læser, du er træt af ”unikt” og ”360 grader” og ”hollistisk & integreret”, men jeg forsikrer dig om, at Martin Sorrell, WPP’s imponerende chef, ikke fejer fusionen ind under gulvtæppet. Han har (for sent) erkendt, at de nye medier gnaver sig ind i hans kreative hotshot-bureauer, senest ved at hævde, at 40% af WPP’s fremadrettede investeringer går til netop de nye digitale kompetencer.
Men han er sent ude, er han. Selv om han kan have en pointe, når han spørger, hvordan Omnicom kunderne Apple og Pepsi ser på Publicis kunderne Samsung og Coca-Cola i lyset af den foreslåede fusion. Det skal nu nok gå. Det er trods alt enkelt-bureauer inden for netværkene, der håndterer kunderne, ikke netværkene som sådan.
Til gengæld tror jeg, den største fordel ved fusionen vil være videndelingen, hvis det da lykkes at få kulturerne (og kulierne) til at fungere som en del af et eksklusivt og særdeles kompetent hele.
Sir Martin Sorrell var stor nok til på CNBC, at ønske konkurrenterne held og lykke med ”det modige træk”, og det gør jeg også. Nu er WPP ikke på gravens rand, netværket er jo vokset støt og roligt, men med til det billede hører, at de som alle store bureaukæder vokser langt mere ved opkøb, end via bedre bundlinjer, og derfor ser vi først konsekvensen af fusionen om 2-3 år – gætter jeg på…