Radiospottet Shutter Chance for Canon blev kåret som årets absolut bedste radiospot, hvilket indebærer en Grand Prix.
Det er verdens største reklamebureau japanske Dentsu, som har leveret de kreative kræfter bag spottet, og en enig jury lagde ikke skjul på deres begejstring.
− Det er meget originalt radiospot, der gør fantastisk godt brug af mediet, og spottet var imponerende på såvel originalsproget som i den versionen oversat til Engelsk, fortalte juryformanden amerikanske Mark Gross fra DDB Chicago, USA om begrundelsen for at Dentsu-spottet vandt.
Foran en smilende flok tilhørere, gjorde Mark Gross sit bedste for genskabe effekten fra Canon-reklamen, hvor lytteren ikke når at få slutningen af den talte sætning med.
Spottet bevæger sig omkring frasen ”Livet passerer forbi dig” – i hvert fald hvis du ikke har et kamera fra Canon med en meget kort opstartstid.
Juryformanden understregede ved pressemødet, at kvaliteten af præmierede arbejder, var højere end han tidligere havde oplevet.
Jurymedlem Senthil Kumar fra JWT India fortalte, at fælles for mange af de arbejder som var nået langt i konkurrencen var, at de havde gjort brug af lyd som et sprog, hvilket var med til at gøre dem universelle.
Redaktionen, Cannes