Der er et yndigt land

Hr. og fru Danmark har noget, de kan glæde sig over og være stolte af. Snakker vi klimapolitik, er den danske case ikke så ringe endda.

Begge dele er med til at brande Danmark. Det samme er Vestas’ globale indsats. Vindmøller kan vi godt lide, bare de ikke opstilles i nærheden af os selv. Nu opstiller disse solide jyder endnu en mølle ved Bella Centret som en del af den happening, der skal kaste lys på klimakonferencen til december.
Men er det godt nok?
Nej, mener blandt andre Jørn Duus og Lise Lyck her i bladet. Og det er ikke ligegyldige stemmer. De ved noget om branding og markedsføring, og de mener, at vi som nation er ved at brænde et straffespark.
Det synspunkt forfølger vi hen over året. Er vi blevet for bekymrede for egen succes? Der er jo ingen tvivl om, at H.C. Andersen-trompeten fra 2006 viste sig at være lidt rusten og skinger i tonen.
Brug dog klassisk reklametænkning, anbefaler Jørn Duus. Bare det ikke er vulgært som tv-spots for havregryn og ketchup. Men noget bør vi gøre. Der er nemlig to udfordringer, vi er nødt til at acceptere: Danmark er ikke kendt i udlandet, og konferencer er kedelige. Anerkender vi ikke de præmisser, går vi galt i byen.
Og ansvaret ligger hos regeringen. Ikke hos selv nok så vægtige private aktører som Vestas, Carlsberg og Dansk Industri. Når Vestas vælger at præsentere årsregnskabet i New York, er det virkelig gennemtænkt strategisk kommunikation. Men eventen er skabt af hensyn til Vestas. Danmark kommer kun med i slipstrømmen.
Ikke at der er noget galt i det, men det havde da været logisk at samle de bedste reklame- og kommunikationsfolk til brainstorming i det sekund, Danmark blev udpeget som vært for klimatopmødet. Hvis vi var OL-arrangører, ville vi gøre det.
Nu er det ikke hensigten, at Markedsføring vil svine alle de gode kræfter til, der rent faktisk gør noget. Vi tillader os bare at rejse spørgsmålet: Kunne det gøres bedre?
Vi støjer og forvirrer
Apropos kommunikation, så oplevede vi i forrige uge en forrygende succes. Vi tillod os at stille skarpt på nogle af de bannere, vi tjener penge på, og som læserne har haft − skal vi være ærlige − modsatrettede meninger om.
Ikke alle var begejstrede for Hello Groups flashy og støjende bannere, og da vi selv skrev om værdien af den slags kommunikation, fik vi 24 debatindlæg i løbet af det første døgn. Det er ganske enkelt fremragende. Og det er præcis det, en hjemmeside skal bruges til. Vi vil gerne blive klogere. Vi vil gerne bidrage til udvikling af reklamer, der på den ene side virker, og på den anden side ikke skræmmer læserne væk.
I virkeligheden er debatten det bedste eksempel på, at vi i slipstrømmen på reklamer skaber content, nemlig viden om selve kommunikationen. Lad være, at en del debattører går efter manden og ikke bolden. Sådan er det, når folk er tynde i argumentationen. Men hovedparten af læserne gik direkte til bolden, og sparkede den i kassen.
Jeg var selv i tvivl om, hvad vi mon kan lære af det? Indtil ngste medlem af redaktionen hævdede, at vi burde skrive om det, der interesserer læserne. Den holdning er tilladt, når man er ung og idealistisk, men i dette sjældne tilfælde overvejer vi, om vi er i stand til at genbruge succesen?
Jo mere vi går til kant med nettet, digitaliseringen, virale tiltag, mobile tags, mobil markedsføring, og integrationen af kommunikation på diverse platforme, desto flere læsere får vi. Mon ikke vi fortsætter med at gøre det?
Og til dem, der interesserer sig for den slags, minder jeg om DIA09, hvor de fremmeste folk udi moderne kommunikation er tilstede. Blandt andre country manager Ruhne Fiala fra Nokia, der vil fortælle os, hvor langt vi er netop nu med udviklingen af content til mobiltelefonen. Ikke langhåret og med scifi-utopier baseret på Georg Gearløs-tænkning. Men her-og-nu brugbarhed.
Det er præcis hands-on-eksekvering, der er mest interessant. Som mine jyske venner vil sige: Er der pæng i det? Det er der, mener Ruhne Fiala. Lad os møde op til DIA09 og høre ham forsvare det standpunkt.