I Markedsføring 13/2003 har Mads Ohrt et debatindlæg som opfølgning på en artikel i Markedsføring 11/2003, skrevet af journalist Jesper Jürgensen, der tager sit udgangspunkt i en rundbordssamtale om stress i reklamebranchen. Jeg havde fornøjelsen at være deltager i denne rundbordssamtale og føler på den baggrund behov for at give et par bemærkninger til Mads Ohrt’s synspunkter om branchens generelle holdninger til stress og til mine udtalelser i artiklen.
Der er ingen tvivl om, at Mads Ohrt har sat sig godt ind i emnet stress. 40% af spaltepladsen bliver brugt til at give en lægelig beskrivelse af negativ stress (frem for forståelige værktøjer til at undgå samme). En anden del af pladsen benyttes til at komme med en række fejlciteringer fra artiklen samt til latterliggørende bemærkninger om vor branche som vær ende ”et anarkistisk erhverv, udført at frihedselskende og skæve eksistenser, hvor alt det der kræves er, at man sætter folk i et stort åbent kontorlandskab….så fløjter annoncer, film og radiospots bare ud i en lind strøm af bureauet.”
Vi bruger mange udviklingsressourcer på at forstå og håndtere årsager til negativ stress. Vi bringer det ned fra dit lægelige niveau til et for vor branche forståeligt og operationelt niveau, til glæde for alle medarbejdergrupper. Dette sker blandt andet gennem træningsprogrammer med tilknyttet erhvervspsykolog, men det opfatter du som at køre i den forkerte side af vejen. Uforståeligt, idet du samtidig efterlyser løsningsforslag – uden af komme med nogle selv, nu da lejlighed bød sig.
Du videretolker langt ud af tangenten min bemærkning om, at der stilles ”tudefjæs” op, når der skal ydes en ekstra indsats. Dine tolkninger om, at det har noget med at smide håndklædet at gøre, er decideret forkerte. Er det egentlig ikke dig selv, der stiller et ”tudefjæs” op selv i hele dit deba tindlæg.
Du nævner lidt hånende at ”Reklame ikke er en kunstart.” Jeg kan ikke helt følge dig. Hos os er ingen tvivl om, at vores branche arbejder dybt seriøst på at skabe effektiv og resultatgivende kommunikation for vore kunder og at dette kun lykkedes gennem et seriøst tilrettelagt og gennemført forarbejde, før man når til den kreative udførsel.
Du nævner, at branchens ledere hylder en arbejdskultur, der belønner selvdestruktiv adfærd. Igen kan jeg ikke følge dig. Vi arbejder dybere end nogen sinde før, med at udvikle vore bureauer til at være seriøse arbejdspladser med teamspirit i højsædet og hvor der ikke som i tidligere bliver fremelsket primadonnaer.
Slutteligt postulerer du, at Jette Nejstgård og jeg under rundbordssamtalen var mere forhippet på, at få lidt profilerende spalteplads. Selvhenter.