Corporate branding strategier er ikke bare varm luft, dyrt betalte konsulenter hælder ud over det sagesløse danske erhvervsliv. Dygtigt eksekverede branding strategier viser sig hurtigt på bundlinjen, mener CBS-professor Majken Schultz.
– Branding-strategier alene gør det ikke, men branding giver fokus, og fokusering betyder, at alle virksomhedens aktiviteter rettes ind, så alle delstrategier trækker i samme retning, siger Majken Schultz, der er aktuel med sin nye bog “Taking Brand Initiative.”
– Men der er også andre grunde til, at branding hurtigt viser sig på bundlijen. Strømliner man sine aktiviteter fjerner man en række unødvendige udgifter. Der eksisterer synergier på tværs af markederne.
Ved hjælp af eksempler fra Lego, Novo Nordisk og B&O argumenterer CBS-professoren for, at selv om der gemmer sig voldsomme dilemmaer i nærmest enhver branding-strategi, er det kun ved at tænke de samme strategier igennem til den bitre ende, at virksomhedernes topledelser får det nødvendige overblik til at træffe de rigtige valg.
Uanset om vi kalder dem for corporate branding eller noget helt andet.
Læs mere i Markedsføring 15-08, der udkommer i dag tirsdag den. 9. september.