De senere års krise har kostet 10 banker livet, mens andre har overlevet ved at lade sig overtage af konkurrenter. Men bankernes problemer er næppe forbi endnu, skriver jp.dk.
Kreditvurderingsbureauet Standard & Poors vurderede i 2011, at op imod 15 banker og sparekasser vil dreje nøglen om. De ramte vil primært være pengeinstitutter med engagementer inden for landbrug og erhvervsejendomme samt aktører, der i jagten på markedsandele har bevæget sig langt væk fra deres nærområde.
Flere af de eksperter, som i det daglige arbejder med konkurser, tror heller ikke på, at krisen er slut for bankerne.
– Jeg tror, at det vil fortsætte med konkurser, og frygten er, at der ryger endnu nogle banker, siger Pernille Bigaard, som er partner hos advokatfirmaet Plesner og en af landets største kuratorer, der rydder op i konkursboer.
Jyllands-Posten