Da Peter Rydahl kom på arbejde den 9. december sidste år, var han stresset. Han troede, han var ved at komme for sent til et kundemøde, som hans sekretær havde arrangeret dagen før. Da han trådte ind ad døren, blev han derfor noget forbavset, da alle hans medarbejdere stod linet op med champagneglas i hånden og råbte til lykke. Det var Peter Rydahls et års jubilæum i reklamebureauet RbB – tidligere Berlingske Reklameproduktion og Reklamebureauet Berlingske – og de glade medarbejdere ville godt markere, at han havde gjort det yderst godt.
– Det var en følelsesmæssig stærk oplevelse. Det, der gjorde størst indtryk på mig den morgen, var den energi de havde lagt i at gøre mig glad. Der stod ikke bare en buket blomster; de havde brugt dagevis på at forberede en festlighed, som de vidste, jeg ville sætte pris på. Jeg oplevede, at de glædede sig til at give mig den overraskelse, og vi kan jo alle sammen godt lide en magtfuld demonstration af, at menneskene omkring os godt kan lide os.
Peter Rydahl tænder en af dagens utallige King’s og læner sig tilbage i stolen på sit nye kontor med udsigt til Q8 tanken på Landgreven midt i København. Da han startede som direktør for bureauet lå det i Grønnegade. Gulvene var belagt med filt, dørene var institutions-lilla, og arbejdsmetoderne var efterhånden også forældede. Det smittede af på omsætningen, kunderne begyndte at sive, og driftsresultatet var negativt og stærkt faldende.

HELDIG TIMING
Peter Rydahl havde i godt et år siddet i bureauets bestyrelse, som det eneste eksterne medlem, sammen med folk fra Berlingske Gruppen, da virksomhedens økonomi begyndte at skrante alvorligt. Et par meget store kunder havde forladt bureauet i 1996, og den daværende ledelse havde ikke styr på omsætningen hverken for den indeværende eller forestående måned.
– Ledelsen låste sig fast til pc’erne for at beregne sig ud af krisen og var ikke dér, hvor en leder skal være i et reklamebureau, nemlig ved medarbejderne og kunderne, siger Rydahl, der på et tidspunkt begyndte at stille spørgsmålstegn ved forholdene i bureauet.
Peter Rydahl blev opfordret til at overtage direktørjobbet, og som han siger:
– Timingen var hysterisk heldig for mig.
Sammen med hustruen Ulla havde han i 1 år drevet restauranten Madam Sprunck i Helsingør, men havde solgt den pr. 1/12 1997. Arbejdet var hårdt, administrationsopgaverne tunge og kravene fra diverse myndigheder store.
– Efter at have tænkt mig grundigt om og spurgt min kone, om jeg måtte, sagde jeg ja til jobbet. Jeg var sikker på, at jeg havde en god baggrund, jeg havde en god fornemmelse for, hvad jeg kunne gøre for at vende udviklingen, og så havde jeg min evige optimisme.
Enkelte medarbejdere var skeptiske overfor den ny direktør, men de fleste blev hurtigt glade for udskiftningen. Pludselig blev der grinet mere ved skrivebordene, skuldrene røg ned på plads igen, og fremtiden så lysere ud – selv om der røg et par hoveder.
– Bureauet havde bl.a. en overkapacitet på DTP-siden, og det er du nødt til at gøre noget ved. Du kan ikke forsvare at have medarbejdere, der ikke har noget at lave.
Peter Rydahl foretrækker at kalde fyringerne “naturlig aktivitetstilpasning på organisationssiden,“ med han gør det med et glimt i øjet, og ordvalget er ikke symptomatisk for hans sprog i øvrigt. Da den “naturlige aktivitetstilpasning“ var gennemført, og der var kommet nye kræfter – medbringende egne kunder – ind i virksomheden, gik det fremad igen. Så timingen havde også været heldig for bureauet og dets medarbejdere.

FARVEL TIL HELLIGE RUTINER
Som ny direktør fornemmede Peter Rydahl hurtigt, hvad hovedproblemerne var.
– Der fandtes en talentmasse i huset, som havde svært ved at komme til udfoldelse. De kreative kræfter fungerede ikke godt, og medarbejderne turde ikke tage chancer, fordi de var bange for at begå fejl og tåbeligheder. Ved en mere afslappet omgangsform med medarbejderne, end den de var vant til, fik jeg dem til at turde mere. Man skal turde at begå fejl. Det gør jeg også selv. Medarbejderne begyndte at tage flere initiativer, de siger mere om hvad, de synes, er galt, og hvad, der kan gøres bedre. Vi har fået gjort op med hellige køer og hellige rutiner, og de tør grine noget mere!
Der var dog en overgang sidste efterår, hvor smilene stivnede for en kort bemærkning. Husets største enkeltkunde, indkøbscentret City 2, var begyndt at kigge sig omkring, og RbB – som bureauet nu hed – kom ud i bureaukonkurrence med et af landets største og mest fremgangsrige bureauer.
– Adrenalinet pumpede, og vi lavede en god, energisk og omhyggelig præsentation med flot kreativt arbejde og nytænkning i.
City 2 blev, hvor de var, og stemningen lettede igen i det hårdt plagede bureau.
Ud over City 2 indeholder kundelisten bl.a. Unicon, Bygma, Norling Bo, Helsingør Bycenter og Det Berlingske Hus, som bureauet laver mere og mere for.
– Jeg har en fornemmelse af, at kunderne føler, vi er blevet lettere at tale med. Vi leverer et ordentligt kreativt håndværk, vores regningsbeløb er nænsomme, og kunderne får meget for pengene her, siger Peter Rydahl, der aldrig opholder sig på sit kontor ret længe ad gangen.
– De fleste medarbejdere ser mig mindst 10 gange om dagen, hvor jeg er rundt i butikken. Det interesserer mig hvad der foregår, jeg kan blive spurgt til råds, og samtidig lærer jeg kunder og arbejdsprocesser at kende. Det er også vigtigt, at jeg viser mig i de mange stressperioder, hvor det gør ondt på nogle medarbejdere. Det kan være en befriende bemærkning, der skal til i de situationer, men det kan også være, der skal gøres mere, og det er vigtigt, at jeg får en forståelse for problemerne.

DET KRæVER MOD
På spørgsmålet om hvad der er de vigtigste succeskriterier i reklamebranchen, tænker Peter Rydahl sig længe om, tænder en King’s til og kommer så med nogle velovervejede bud:
– Vær tæt på kunden, så han oplever, at du forstår hans situation. Interesser dig for at gøre det bedst mulige for kunden. Vær ærlig og nøgtern i din vurdering af hvad, der er bedst for kunden, selv om det går ud over din kortsigtede indtjening. Lad dig ikke lokke til at lade din pengepung tale, men følg dit hjerte med hensyn til kundens behov. Kend din kundes branche. Få fornemmelse for kunden og hans produkter og tap kunden for information om hans situation. Det kræver fantastisk meget etik at sælge noget, der ikke er konkret og måleligt. Du kan nemt komme til at sælge kunden noget, han ikke har brug for, siger Peter Rydahl og citerer grundlæggeren af den amerikanske stormagasinkæde Niemann-Marcus, Stanley Marcus:
– It takes guts to sell a quality product.

BOX:
DRB’s seneste brancheundersøgelse fra november sidste år, der omfattede de 49 største danske bureauer, viste, at RbB ligger nr. 22. Året før var placeringen nr. 43 ud af 45.
RbB har haft fremgang på “Awareness“ samt markant fremgang på “Det kreative“ og “Markedsindsigt“. Bureauet har fået klar lederposition på “Mest for pengene“, og RbB er bedst af alle til at “Holde budgetter,“ viser undersøgelsen. Derudover er bureauet blandt de bedste på “Fleksibilitet“ og “Hurtig reaktionsevne.“