Det er den omvendte verden i Tyskland: Regeringen og arbejdsgivere mener, at lønniveauet skal op, og hjemmemarkedet er så småt begyndt at blomstre. Hvad, der ikke er muligt i Frankrig eller Storbritannien, volder åbenbart ikke store problemer i forbundsrepublikken.
Tyskerne skal have mere i løn. Det siger cheferne for Bosch og andre af landets førende virksomheder. Siemens ventes at blive den næste, der offentliggør, at man frivilligt bruger flere penge på medarbejderne. Regeringen applauderer. Lønniveauet må op, siger flere ministre, for de ansatte har ydet deres bidrag til en fornuftig håndtering af krisen. Og den er overstået.
Men selv i Berlin, der ikke har en nævneværdig industri, er fremgangen mærkbar: De seneste måneder har byen været præget af trafikpropper – en næsten ukendt foreteelse indtil for nylig. Halvtomme cafeer er pludselig stopfulde, og det er vanskeligt at få billetter til teatrene.
Business.dk