Piger, der pustes op til flyvende balloner, en springende guldpuma og en måne med personlighed.

Det er nogle af de karakterer, man kan møde i den britiske forfatter Eric Linklaters på én gang bizarre og fantasifulde fortælling “The Wind on the Moon” om søskendeparret Dina og Dorinda.

Til januar opsættes forestilling på den svenske nationalscene, Dramaten i Stockholm – og bag de mere end 40 animerede scener, som skuespillerne skal interagere med i løbet af forestillingen, står det danske design- og brandingbureau Stupid Studio.

Og ifølge senior designer Klara Swantesson og animator Ane Vithner fra Stupid Studio var samarbejdet med Dramaten et ønskeprojekt, de ikke kunne sige nej til. Bl.a. fordi animationer giver ganske andre muligheder og bidrager til teateroplevelsen på en ny måde:

– Vi kan eksperimentere med størrelsesforhold og skabe illusioner, der er svære at klare med klassisk scenografi. Det er spændende at få lov til at arbejde med selve mødet mellem skuespillet og animationen, og derudover gøre en fantastisk historie for børn og voksne levende på flere planer og vise, hvad animation har at byde på inden for teaterscenen, siger Klara Swantesson.

Kræver minutiøs timing

Stupid Studio har mange års erfaring inden for animation, men i samarbejde med Dramaten har bureauet kastet sig ud i at transformere animationens muligheder til teatret.

Og som Klara Swantesson forklarer, så kræver animationen en minutiøs timing fra både designere og skuespillere, og den skal i stykket både koordineres med skuespillernes færden på gulvet samt de otte platforme, som er indbygget i bagvæggen på teatret:

– Én af de største udfordringer har været at lave animerede udgaver af skuespillerne og skabe en glidende overgang fra de rigtige skuespillere til den animerede udgave. Derudover er det et praktisk puslespil at have kun én væg med otte faste pladser, hvor skuespillerne kan dukke op og forsvinde. Det er udfordrende både visuelt, dramatisk og teknisk, siger hun.

Nytænkende visuelt projekt

Det er i øvrigt første gang i Dramatens historie, at man kaster sig ud i et projekt med så omfattende visuelle nyskabelser. Opsætningen har på svensk fået titlen ”Det Blåser på Månen”.

Og selv om brugen af animation ikke som sådan er ny i teaterregi, er det for denne type opsætning sjældent set i så stort omfang, som det Stupid Studio skal udarbejde til Dramaten: Set up’et består således af hele 40 animerede scener. Dertil kommer, at bagvæggen, som animationerne skal projiceres på, måler otte gange seks meter, plus at den har indbygget otte platforme fordelt i to kolonner, hvorfra skuespillerne kan dukke op og forsvinde.

Og fordi Stupid Studio er vant til at arbejde med animationer i langt mindre størrelsesforhold, glæder Ane Vithner sig meget til at se animationerne blæst op på teatrets bagvæg til januar:

– Det er naturligvis en kæmpeudfordring, at vi ikke altid har mulighed for at teste grafikken og animationen på det store format med det samme, når vi sidder og udvikler animationen. Hele scenen og væggen bliver jo først helt klar en måned før premieren. Men det er også det, der gør arbejdet spændende, og det bliver en kæmpeoplevelse at se det færdige set up til januar, hvor stykket har premiere, siger hun.

Forestillingen, som både er for børn og voksne, får premiere den 21. januar 2017, og du kan læse mere om opsætningen her.