WPP Groups overtagelse af Bates moderselskabet Cordiant har ikke kun fået konsekvenser for Bates-bureauerne. Design-bureauet Fitch, der hidtil i Danmark har refereret ind til Bates Gruppen er nu blevet mere selvstændigt. Bureauet holder stadig til sammen med Bates Gruppen, men refererer nu direkte ud til Fitch-netværket.
Samtidig er der blevet etableret et Fitch-kontor i Oslo, så bureauet nu er etableret i alle tre nordiske lande.
– Det nordiske marked bliver stadig mere og mere et fælles marked og derfor er det naturligt at etablere et designbureau som kan tilfredsstille kundernes krav i Norden. Ved at styrke vores virksomhed på nordisk basis styrkes vores effektivitet og vi kan på klos hold følge og få kendskab til de forskellige markeders forudsætninger, siger den ansvarlige for Fitch Nordic Kerstin Dahl og fortsætter: – Ved at arbejde integreret kan vi endvidere tilbyde vores kunder en bredere kompetence og flere ressourcer. Allerede i dag arbejder vi på de nordiske markeder for flere af vores kunder som f.eks. Findus, Nestlé Barnmat, Nescafé, Campbell Soup og Bisca.
Totalt set består Fitch Nordic af 28 medarbejdere.
I København har bureauet arbejdet med mærker som House of Prince, Bisca, Karen Volf, Ga-Jol, Speasy, Flensted, Anthon Berg, Arla Foods, Merrild m.fl.