Det danske mediemarked fulgte i 2004 næsten fuldstændigt det globale gennemsnit. Markedsførings Mediebarometer, der bygger på indberettede tal til Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) viste i 2004 en vækst på 9 pct, og det er meget tæt på den fremgang på 8,1 pct., som blev noteret på det globale reklamemarked.
Det er Initiative Universal netværket, der har opgjort det globale reklamemarked, og fremgangen på 8,1 pct. bringer det samlede forbrug op på 343 mia. USD – eller ca. 2000 milliarder kroner. IU kommer samtidig med et bud på i år, og her lyder forventningen på en fremgang på 5,8 pct.
2004 har således været et rigtig godt år – og i særdeleshed også, hvis man opgør det i faste priser. Så lander fremgangen i forhold til 2003 på 5,3 pct., og det hjæ lper godt til med at indhente noget af det forsømte fra 2001, hvor reklamemarkedet dykkede med 7,2 pct. i faste priser.
Analysen viser samtidig, hvor dominerende USA er i den globale reklame-økonomi. 47 pct. af alle verdens reklameudgifter findes i Nordamerika, og tager man en Top 20 liste over de største reklame-økonomier i verden, så bruges der i USA lige så meget som de efterfølgende 19 lande på listen tilsammen.
Til gengæld skal man til områder som Asien, Mellemøsten, Sydafrika, Latinamerika og Rusland/Østeuropa for at finde de store vækstrater – det er formodentlig derfor, at WPP Groups topchef, Sir Martin Sorrell, er så optaget af at udvikle gruppen i disse områder.
Den største mediegruppe er tv med et samlet forbrug på 143,1 mia. USD i 2004 efterfulgt af print med 135,9 mia. USD. Tv’s placering undrer ikke, hvis man sætter priserne på. Tv er faktisk et billigt medie målt som kontaktpris pr. 1000 voksen.
På globalt plan koster tv i gennemsnit 6,27 USD pr. 1000 voksen, hvilket kun er to tredjedele af kontaktprisen på aviser. Faktisk er Outdoor eneste medie, der er billigere, mens biograferne er det klart dyreste. I gennemsnit koster 1000 biografgængere mere end 11 gange mere at få fat på end 1000 tv-seere. Samtidig er prisudviklingen på tv også mindre end de fleste andre mediegruppers.
– Man skal dog være opmærksom på, at der er betydelige forskelle fra land til land. Men som bench-mark i forhold til i sit eget land kan tallene være gode nok, siger Michael Thim, IU.
F.eks. kan man konstatere, at der er markant forskel på prisen på dagblade i USA og Vesteuropa. 1000 avislæsere koster det dobbelte i Vesteuropa i forhold til USA. Det samme forhold gælder magasin-læsere. Til gengæld skal amerikanerne betale 30 pct. mere for internet end vesteuropæerne.