De nye realtids-tal fra FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier) pegede på en klar ”vinder” torsdag den 7. august, da uvejret rasede over det næsten ganske land.
Opgørelsen der løbende giver et estimat for antallet af brugere på de enkelte websites på time-, dags- og ugebasis, viste at knapt 60.500 besøgte dmi.dk d. 7. august mellem kl. 22 og 23.
Dagen forinden var tallet under det halve
– Tallene for dmi.dk viser præcis, hvorfor vi har lanceret Real time-tal. Det giver en helt unik mulighed for at følge nettrafikken, når det sker og se danskernes internetvaner fra time til time, siger direktør Jon Lund, FDIM.
Alle internet brugere har adgang til at se realtids-tallene for de
10 største sites, hvor medlemmer af FDIM kan se tal for alle sites.
sm