Det nye kristne blad hedder ”ahead mag” og er et kristent musik- og livsstilsblad, der ønsker at sætte fokus på det, der rører sig blandt unge i dag. Målet er, at bladet bliver et fuldt ud konkurrencedygtigt alternativ til de verdslige blade, der findes på markedet.
– Vi vil vise, at det er fedt at være kristen, udtaler en af bladets initiativtagere, Stefan Winther.
Ahead mag forventes at udkomme fire gange årligt. Det er et gratis blad på 32 sider, der finansieres af annonceindtægter.
– Ideen med at lave et gratis blad er, at vi ønsker at nå så langt ud med bladet som muligt. At det er gratis gør, at kristne ungdomsgrupper kan bestille en hel stak og dele det ud til deres møder og forhåbentlig også til deres ikke-kristne venner, siger Stefan Winther. pia