Hvor tit glor du ned i din mobil?

Formentlig ligesom de fleste andre alt for tit, og til tider bliver mange af os så optagede af at tjekke mails, sms’er, apps, nyheder og alverdens andre ting, at vi misser den virkelighed, der udspiller sig lige foran snuden af os.

Det er præcis, hvad dette års udgave af kaffedate-kampagnen fra 7-Eleven vil udfordre, og i år introducerer kæden ikke blot som de foregående tre år en grøn og en rød kop – for single eller optaget – men også en tredje kop – den orange, der skal signalere: Det er indviklet.

– Kampagnen har været en succes for os af flere grunde. Dels fordi den er med til løfte salget af kaffe, og dels fordi den minder målgruppen om, at 7-Eleven altid har god kaffe klar på 38 sekunder – men især fordi kunderne synes, det er en sjov gimmick, siger Bo Velling-Theisen, Marketingchef hos 7-Eleven Danmark.

– Men den kan kun forblive en succes, hvis vi bliver ved med udvikle os sammen med vores kunder, tilføjer han.

Ideen hos 7-Eleven er oprindelig opstået som en modreaktion på danskernes tendens til at stikke hovedet i telefonen – særligt blandt mennesker vi endnu ikke kender, er vi meget tilbøjelige til at rette vores opmærksomhed mod telefonen, hvis vi ikke umiddelbart har noget at tale om.

– Så vi håber, at de lidt udfordrende kopper kan hjælpe snakken på vej og bringe mennesker sammen, som måske ellers ikke ville være faldet i snak , siger Bo Velling-Theisen.

Man kan signalere single, optaget eller det er indviklet med kaffekopper fra 7-Eleven i alle kædens butikker fra i dag, mandag den 21. marts og frem til den 10. april 2016.

Tager man et billede af to kaffekopper og tagger det #kaffedate i kampagneperioden, er man også med i lodtrækningen om en tur til Paris for to.