I højt tempo leverer lastbil efter lastbil råvarer ind. Det skal gå hurtigt. Der skal styring og sikkert overblik til hvis ikke produktionen skal gå stå. Forretninger og forbrugerne venter utålmodigt på produktet. Tempoet slider hårdt på medarbejderne…
Det lyder som et skrækscenarie fra en produktionsvirksomhed i permanent kriseberedskab. Og det er næsten også, hvad det er. Men også kun næsten.
– Vi har lanceret online-spillet, ”Æblespillet”, fordi rigtig mange børn og unge mennesker faktisk ikke aner, hvad der sker på en produktionsvirksomhed, siger Morten Schwarz Lausten, der er kommunikationskonsulent i DI’s Skolekontakt, som står bag lanceringen af spillet.
Direkte til målgruppen
S pillet bliver markedsført direkte til børnene via konkurrenceportalen Netstationen.dk og fra skole.di.dk. Og det er lidt usædvanligt, for normalt markedsfører DI’s Skolekontakt aktiviteter, der retter sig mod skoleelever indirekte – altså via skolerne og lærerne. Men her har man valgt at gå direkte ind der, hvor målgruppen på de 10-13-årige kommer, nemlig på nettet.
I en tid med stor mangel på lærlinge, fx procesoperatører, håber DI at kunne tænde de unges interesse på denne underholdende måde.
– Denne måde at nå målgruppen på, har tilsyneladende været en stor succes. Allerede i den første uge har over 1000 spillere fra børnehaveklasse-alder og til de større klasser registreret sig på sitet, og det er vi rigtig glade for. Vi håber, at besøgstallet bliver ved med at stige med samme hastighed, og at interessen kan være med til at forbedre børnenes viden om arbejdet i en virksomhed, siger Morten Schwarz Lausten.
Stor interesse
I spillet skal man producere æblejuice og sende den med lastbiler ud til but ikkerne. Et af kriterierne for at opnå point er, medarbejdernes humør. Et andet er, at man søger nye opgaver og løser dem. Eleverne får point for de opgaver, de løser. Jo flere kasser de sender ud, og jo bedre humør de er i, des flere point får de.
For to år siden blev en mere simpel udgave af “Æblefabrikken” lanceret. Dengang producerede omkring 30.000 registrerede brugere kassevis af æblejuice. Den nye version er udvidet med helt nye opgaver, så der i alt er tre spil eleverne skal gennemføre.
Spillet er produceret af Vertic Portals og kan spilles på HYPERLINK “http://www.skole.di.dk” www.skole.di.dk.