Forslaget medfører en stor stigning i tilbuddet af sundhedsydelser på det private marked, forventer det sundhedsetiske organ. Samtidig er skader ikke dækket af den offentlige patientforsikring, hvis de er opstået uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen.
Det er uklart, om markedsføring af dignostiske tests – f.eks. gentests – er omfattet af definitionen af sundhedsydelser, påpeger rådet og advarer stærkt imod, at der åbnes mulighed for markedsføring af genetiske tests.
Der er også et sammenstød mellem lovforslagets angivelse af arbejds- eller interesseområder og loven om kvaksalveri, mener Det etiske Råd.
Medlemmerne af rådet anbefaler som minimum, at lovforslaget udbygges med et kodeks for standarder og indikatorer for kvalitet, der kan anvendes i markedsføringen.

Mindretal: Sundhedsreklämer giver bedre informationsbalance
Bemærkningerne til lovforslaget blev vedtaget på rådets sidste møde kort før jul med Erling Tiedemann som formand.
Et enkelt medlem, nemlig Karen Schousboe, deler ikke kollegernes skepsis over for markedsføring på sundhedsområdet, tværtom.
– Reklame er lettilgængelig kommunikation og sikrer derfor et bredt og demokratisk kendskab blandt almindelige mennesker til det, som ellers kun mere videbegærlige har adgang til, skriver hun i en mindretalsudtalelse.
– Ved at indtage en restriktiv holdning til sundhedsreklamer nægtes den brede offentlighed således adgang til informationer, som den mere uddannede del let kan skaffe sig. Herved etableres en afgørende ubalance i den ligelige fordeling af sundhedsydelserne i vores samfund, slutter Karen Schousboe./dj