Lad os starte med en flad vits: Institut for Konjunktur-Analyse tager pis på pessimismen. Bekymringerne vælter ind over os hver fulde time, og former vores verdensbillede og forbrugsintentioner, herunder vores valg af politisk ståsted. Undersøgelsen ”Danskerne 2004” fastslår, at ”det er ikke så galt som den daglige nyhedsformidling giver indtryk af”. Denne iagttagelse er central og rummer en advarsel mod den problematiserende døgnjournalistik, som alt for ofte viser sig overdrevet eller manipuleret. Medierne fylder os med angst for fremtiden og udgør i sig selv et problem. Vi er i hænderne på en flok mere eller mindre velbegavede, men generelt uvidende og overfladiske sensationsjægere, som mestrer kunsten at ”vinkle” eller endda ”spidsvinkle” en sag for at gøre den til en ”nyhed”.
Overfladiske generaliseringer er en af vor tids svøb er, men den hårde dom rammer naturligvis ikke alle medier og alle journalister. Man kan ikke lade være med at tænke på kløften mellem virkelighed og dramatiseret virkelighed, og den seneste skandale i DR TV, hvor en værgeløs dagplejemor er blevet hængt ud, vil ganske givet give næring til en pinagtig mediedebat med lighedspunkter til den BBC-skandale, der førte til selvmord og ulykke.
Undersøgelsen ”Danskerne 2004”, som også dækker verdens tilstand, har ganske anderledes solid grund under fødderne. Instituttet for Konjunktur Analyse er en af vores vigtigste uafhængige forskningsinstitutioner, båret af begejstring og betalt af brugere. Det er anvendt videnskab, præsenteret journalistisk rigtigt og adskiller sig fra kryptisk og indadvendt forskning, der aldrig når videre end til arkivskabet.

Positivt fremtidssyn

Det store spørgsmål i rapporten, der fylder godt 100 velskrevne sider, er forventningerne til danskernes forbrugslyst i det kalenderår, vi for længst er begyndt at gnave grådigt af. Danskernes privatforbrug er siden slutningen af 1980’erne steget med en femtedel, men siden 1999 har væksten været begrænset. Stigende arbejdsløshed (og den bekymring er ikke falsk, selv om tallet er lavere end i en række andre lande) fører til forsigtighed og øget opsparing. I år bliver der ikke tale om den helt store forbrugsudvidelse, men dog en svagt opadgående tendens. Amerikanernes privatforbrug udgør en femtedel af verdens privatforbrug, så dets fald og stigning har betydelig indflydelse på udviklingen og påvirker derfor også vores økonomi.
Husstandene ser overordnet set positivt på fremtiden og gennemfører både til- og ombygninger og planlægger at anskaffe langvarige forbrugsgoder. Men et er drømme, noget andet virkelighed. For en af IFKA’s målinger viser afstanden mellem købsintentioner og realiserede køb. Bilsalget udvikler sig gunstigt, og hushandelen tegner positivt, og familierne udnytter mulighederne for realkreditlån med flexibel rente eller afdragsfrihed. Friværdien kan opfylde ønsket om en ny bil, og e n del af provenuet kan bruges til indfrielse af dyre forbrugslån.
Men vi er ikke alle ens, og vi har ikke de samme muligheder for at investere. IFKA har opstillet fem segmenter:

Andel i pct. Antal
De realkreditlånende husstande 10 250.000
De forbrugende husstande 9 220.000
De tilbageholdende 14 340.000
De økonomisk stærke 7 160.000
De mindrebemidlede husstande 14 340.000


Med 2,5 mill. danske husstande falder godt en million mere gennemsnitlige uden for disse kategorier. Undersøgelsen fortæller en del om, hvordan de fem segmenter opfører sig økonomisk. Deres vaner, ikke mindst mediepræferencer, kortlægges og udgør vigtig viden for detailhandel, bladhuse og den offentlige sektor.

Skift fra aktier til obligationer

Overordnet set er der basis for at forvente et snarligt opsving, fordi en del af husstandene har tro på fremtiden, når det gælder deres økonomiske formåen. Hver fjerde husstand vurderer, at de har flere penge til rådighed i dag end for et år siden.
Jørn Thulstrup, instituttets leder, har en pointe, når han siger, at penge er sjovere når de bruges, end når de puges. Halvdelen af landets pensionister mellem 60 og 70 år sparer op og kan slet ikke anvende de midler, de har til rådighed. Og så har han et godt råd: Hvis man har tjent godt på aktier i 2003, bør man overveje at tage gevinsten hjem og skifte til obligationer.
Thulstrups gennemgang af den globale situation er et korrektiv til den presse, som helst vil have, at det går dårligt. Verden er vitterligt blevet et lidt sikrere sted, efter at Saddam Hussein er blevet fjernet, og de forventede hævnaktioner fra andre muslimske lande og fantomfænomenet Al Qaeda er udeblevet. At sammenligne med USA’s krig i Vietnam, der kostede 60.000 amerikanske sønner og et større antal vietnamesiske kvinder og børn livet, er helt ude af proportion. Vi har ikke fået en tredje verdenskrig, men det er lykkedes de kriminelle islamiske bander at sprede frygt. En fjerdedel af den voksne danske befolkning frygter terror, 37 pct. nærer angst for vold og krim inalitet, og 14 er bange for, at der udbyder krig.
Det bringer os over i den model for vælgeradfærd, IFKA har konstrueret med det formål at tilvejebringe ny viden om kunsten at tiltrække stemmer. Den beskriver sammenhængen mellem de samfundsproblemer, der bekymrer vælgerne, og deres valg af politisk parti ”hvis der var valg i morgen”. Denne viden kan både bruges og misbruges af spindoktorer og populistiske politikere (og det er de jo i virkeligheden alle sammen, da de vil tækkes folket). Bekymring for højt skattetryk er til gunst for de borgerlige, bekymring for forurening gavner de socialistiske partier. En matematisk model mangler naturligvis en række ikke-målbare faktorer af menneskelig art, men den kan vise det vigtigste på samme måde som et bykort, der må udelade en masse detaljer.
Rigtigt – eller snarere forkert – anvendt kan dette nye værktøj inspirere politikere og deres spindoctorer til at markere sig på sager, der har appel til den ønskede vælgergruppe. Men i takt med, at de nye vælgere er stadig be dre uddannede og derfor ikke hopper på hvad som helst, vil der ske en ændring i det politiske mønster til gavn for konservative og radikale og til skade for Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.
Rapporten kan også fortælle om danskernes forbrug af internettet og om skævhederne i borgernes dialog med myndigheder om trafikspørgsmål og er i det hele taget nyttig læsning for beslutningstagere, der bør lægge sig de vise ord på sinde: ”Det er ikke så galt som den daglige nyhedsformidling giver indtryk af”. Her er et medie med 47 grafer og tabeller, som holder sig til den målbare side af sandheden og tegner et billede at et land og en verden, der ikke kun drives af pessimisme trods forsiderubrikrytteres vinklinger.




Danskerne 2004
Af Jørn Thulstrup, Anna Schneidermann, Charlotte Rassing, Lasse Hjorth Madsen m.fl.
IFKA, Institut for Konjunktur-Analyse
Kan bestilles på 33 32 82 70 eller info@ifka.dk
325 kr. incl. moms plus porto 21 kr.