Dansk Markedsføringsforbund fejrer sit 75 års jubilæum på et tidspunkt, hvor man ikke behøver høreapparat for at fornemme historiens vingesus.
Den 30. oktober er Dagen – og selvom vore forfædre næppe havde tænkt på det, falder begivenheden ind i opløbet til årtusindskiftet, hvor Historien vil blive skrevet med stort, et årtusind, der skifter talrækken ud. Det er ikke sket siden Harald Blåtand.
For de fleste bliver det anledningen til allehånde betragtninger om, hvad der mon vil ske på den anden side af talrækkens jerntæppe.
Men ikke her. Vi har 75 års historisk bagage, der skal pakkes ud, beskues, beundres – og stilfærdigt lægges hen på hylden igen i taknemmelig erindring om dem, der i trekvart århundrede løftede og bar os frem til i dag, hvor Dansk Markedsføringsforbund har virkeliggjort visionen om en forening, der samler reklamens/markedsføringens brogede flok om fælles begreber som god markedsføringsskik, professionalisering, efteruddannelse, kommunikation, opinion og – sidst men ikke mindst – netværk. Både på det faglige og personlige plan.

DET STARTEDE På NORDSøENS BøLGER..
1924 er året. Der er reklameverdenskongres i Wembley, i udkanten af London, ingen danskere var tilmeldt, indtil en energisk kontorchef på Udenrigsministeriets pressebureau, A. J. Poulsen i forbindelse med Industriforeningens udstilling om “Dansk Reklamekunst“ tager initiativet, samler en lille kreds og slår til lyd for at sende en delegation afsted.
Det sker i april og i begyndelsen af juli drager holdet afsted, bestående af Louis Henius, Berlingskes navnkundige administrator, direktør Francois Monterossi, der var en af reklamens pionerer, redaktør Herman Jensen, direktør Rovsing Olsen, forfatteren Sten Drewsen, direktør Aksel Engel, bureaumanden Duvantier, litograf Andreasen, trafikreklamemanden, direktør Leo Nielsen, kaptajn Christoffersen, kontorchef Roikjer, direktør S.A. Møller Holst, statskonsulent Faber og sekretær Svend A. Holbæk. Fra den århusianske bureauverden deltager to damer, nemlig frk. Andersen og fru Wagner.
En blandet flok, hvis sammensætning fortæller at forbundets basale interessentkreds fra starten ligner dagens – annoncører, medier, reklamebureauer – samt lidt ved siden af i form af leverandører, den halv/heloffentlige sektor m.fl.
Kongressen er en succes. Begejstringen er stor. På DFDS-båden fra Harwich til Esbjerg træffes beslutningen om at danne en dansk reklameklub.

NEMMERE SAGT END GJORT
Det er både en stor og besværlig opgave delegationen påtager sig. Reklame nyder ingen større anseelse, hverken i offentligheden eller erhvervslivet, selvom en vågnende erkendelse er undervejs.
Som en illustration af det klima arbejdsgruppen skal missionere i, bringer Dansk Reklame i sin første udgave – det var i 1927 – et svar fra en kendt industrimand, som redaktionen bad beskrive sit syn på reklame. Svaret lød:
“Kære hr. redaktør,
Trods Deres indtrængende brev siger jeg NEJ.
Jeg afskyer reklame. Foretrækker at undvære den og tjene mindre. De penge, der sikkert kunne vindes ved reklame, vilde for mig lugte ilde. Dette personlig set – nu nationalt.
Danmark har ingen brug for reklamen. Vi kan sælge hele vor produktion den dag, man ikke skal påligne den udgifterne til en hær af arbejdere for at lade være med at arbejde. Så bliver danske varer billige nok til at møde fremmed konkurrence her.
Udtale mig begejstret om noget jeg finder afskyeligt og overflødigt. Det gør jeg ikke.“Når redaktionen valgte at bringe brevet var det nok et udtryk for at den fandt synspunkterne så tåbelige, at de ville virke modsat, men samtidig en erkendelse af, at industrimanden repræsenterede en almindelig opfattelse af reklamen, som det var nødvendigt at synliggøre for at få debatten.
Der var også lyspunkter. I samme udgave bringes et brev fra Benny Dessau, der var direktør for Tuborg. Han skriver:
“Skønt det forekommer en forretningsmand mærkeligt, næres der endnu mange steder – også inden for forretningsverdenen – en vis skepsis over for anvendelse af reklame.
Imidlertid er dens betydning uhyre, og interessen for dens rette anvendelse i stadig stigning. Det siger sig selv at det jo lidet kan nytte, at jeg har noget at sælge, når publikum ikke kan få det at vide. Selvfølgelig kan en god vare trænge frem ved anbefaling fra mand til mand, men vejen er da lang og arbejdet træls. Derfor må der reklame til. Foruden at skabe efterspørgsel, kan den også bidrage til, at der brydes nye baner for produktion og handel, og det turde være klart for de fleste, der overhovedet har syslet dermed, at stor-forbruget næsten alene er skabt gennem reklamen.
Ethvert foretagende, der kan bidrage til en sund udvikling af reklamen, bør hilses med glæde. Og forhåbentlig vil det ny tidsskrift være et skridt i den rigtige retning.“
LYS OVER LAND..
Men tilbage til 1924, efter dette lille autentiske tidsbillede på tradition, fordomme – og fremsyn.
Missionærerne havde fart på. Købmandsskolens rektor Marius Vibæk satte et aftenkursus om reklame i gang, ledet af ingeniør Rovsing Olsen, senere direktør for Randers Rebslåeri, og Roger Nielsen, presseattache i Washington og hentet hjem til en ledende post i Egmont H. Petersen, holdt det første offentlige foredrag om reklame i Danmark på Købestævnet i Fredericia. Han var samtidig redaktør af forløberen til Dansk Reklame, en publikation udgivet af Egmont H. Petersen, hvori han debatterede og slog til lyd for en dansk reklameklub. Som medarbejder havde han den talentfulde Sten Drewsen, der senere blev Dansk Reklames første redaktør i 1927.
Nu var tiden inde. Brikkerne var faldet på plads. En kreds af interesserede mødtes den 30. oktober 1924 på Wivex og stiftede Dansk Reklame-Forening.
Meget apropos blev det i dobbelt forstand en oplysningsmand, der valgtes som formand, nemlig Københavns belysningsdirektør Johs. Børresen. Han var en respekteret embedsmand, med en fortid i det private erhvervsliv, og en flittig bruger af reklame – for at øge forbruget af energi.

NOK AT TAGE FAT På
Der var opgaver nok for den nye forening, som skulle prøve at få lidt orden på et uordentligt område, hvor fribytteri og plat trivedes side om side med seriøs forretning. Der var ikke brancheforeninger som DRB, Dansk Annoncørforening, Oplagskontrol, intet forbrugerråd, ingen forbrugerombudsmand, ingen selvregulering. Der var nok at tage fat på.
Allerede i stiftelsesåret kom et bredt udvalgsarbejde i gang. Der blev nedsat et agitationsudvalg, et foredrags- og mødeudvalg, et udvalg til fremme af kunsten i reklamen, et udvalg for udvikling af reklame i landbrugets og fiskeriets tjeneste, et udvalg for friluftsreklame og et udvalg for gennemførelse af reklame for Danmark i udlandet.
Udvalgene, datidens klubstruktur, giver samtidig billedet af hvad der optog foreningen i de første år.
Især lykkedes det for det meget aktive mødeudvalg at skabe debatter, der optog medierne. Tidens personligheder, fra reklame og erhvervsliv til digtere og forfattere, tog ivrigt del og var der igennem med til at synliggøre reklamens rolle som samfundsfaktor.
Opmærksomheden betød også at der rundt om i landet opstod lokale reklameforeninger. Den første kom i Randers i 1929 og året efter i Ålborg. Tilsammen har foreningerne næsten 300 medlemmer.

PIONERER OG PERSONLIGHEDER
Der blev dengang som nu gjort et stort og entuasiastisk frivilligt arbejde i Foreningen. Mange af tidens kendte navne havde sæde i de skiftende bestyrelser, hvor der fra starten havde været tradition for at formanden kom fra annoncørkredsen, en tradition, der først blev brudt, da Erling Helbech-Hansen som den første bureaudirektør trådte til i 1971 ved Benth Holtugs forfremmelse til en international toppost. I de sidste 25 år har fordelingen været mere jævnbyrdig, men fortsat med en overvægt på annoncørkredsen, hvad der kan være rimeligt nok – omkring to trediedele af medlemskredsen kommer herfra.
Skulle man i jubilæets anledning fremhæve enkeltpersoner, der i særlig grad har været toneangivende, været med til at sætte dagsordnen er der 4 navne, der trænger sig på, udover Foreningens første formand, nemlig professor Max Kjær-Hansen, direktør Paul J. A. Fabricius og redaktør Peter Olufsen. Og i nyere tid direktør Finn Grue hvis formandstid blev et nyt vendepunkt.

MAX KJæR-HANSEN
Max Kjær-Hansen var ikke med blandt stifterne af Dansk Reklame-Forening, men det skyldes udelukkende at han befandt sig i Køln, hvor han året efter hentede sin økonomiske doktorgrad. Samme år, 1925, kom reklameuddannelse på skemaet på den nystartede Handelshøjskole i København. Gennem hele sit lange liv, han blev 86 år, var Max Kjær-Hansen en efterspurgt underviser og en utrættelig debattør. Fra 1929-37 var han sekretær i Dansk Reklame-Forening og redaktør af Dansk Reklame, og helt frem til sin død i 1982 skrev han artikler til Markedsføring. Sammen med Peter Olufsen skrev han bogen om Reklamen i Det 20. Århundredes Danmark, der udkom i 1974 ved Dansk Markedsføringsforbunds 50 års jubilæum.

PETER OLUFSEN
Peter Olufsen var leder af sekretariatet i Dansk Reklame-Forening og redaktør af Dansk Reklame i 25 år, fra 1945-70. Men undervejs var han også redaktør af De grafiske Fag, direktør for Dansk Oplagskontrol (fællessekretariat med Reklame-Foreningen) og lektor på Handelshøjskolen. De mange kasketter kunne han godt administrere – og de sad på ham i mange år, men det var først og fremmest som skribent og underviser han satte sine spor – som inspirator og formidler. Peter Olufsen døde i 1997.

PAUL J. A. FABRICIUS
Paul J. A. Fabricius er den formand, der har siddet længst – fra 1949-59. Og det blev en vigtig periode. Efter de første års utålmodighed efter krigen kom der gang i erhvervslivet – hvor der før havde været efterspørgsel uden varer, kom der nu varer på hylderne og velstanden tog fart op gennem 50erne.
Fabricius, der bl.a. som Unilever-direktør havde en international baggrund, styrede udviklingen med fast hånd. Han var leder med stort L og ikke kendt for nogen større tålmodighed, men det gav resultater, godt hjulpet af konjunkturopsvinget, der skabte interesse for nye metoder i afsætningsarbejdet. Blandt andet rejste en større delegation til USA i 1953 for at kigge på amerikansk detailhandel – og Peter Olufsen skrev en bog om emnet efter hjemkomsten. Det høje aktivitetsniveau smittede af på reklamebranchen i en grad så 50erne senere er karakteriseret som reklamens “forgyldte årti“.
Det var også i disse år markedsanalysen – det var en af Fabricius’ kæpheste – slog igennem som et nyttigt værktøj i markedsføringen. Og det har det jo været lige siden – med opadgående pil.
Der var stor geografisk spredning i Forbundet i disse år. Medlemstallet nærmer sig 4000, fordelt nogenlunde ligeligt mellem København og provinsen, hvor der efterhånden var blevet 16 lokalforeninger, de mest markante i Århus, Odense og Ålborg. Men også byer som Holbæk, Korsør, Svendborg, Herning m.fl. havde deres egen lille forening.
Og når jeg skriver Forbundet er det fordi Dansk Reklame-Forening i 1949 bliver til Dansk Reklame-Forbund som paraply for alle foreninger, med eget liv og eget navn. I 1953 bliver navnet til Dansk Salgs- og Reklameforbund. Og københavnerne lagde sig tæt op af det nye navn – Salgs-og Reklameforeningen København.
Paul J. A. Fabricius var også formand i København frem til 1954, hvor han blev afløst af Knud Petersen, underdirektør i ESSO og senere formand for Dansk Annoncør-Forening.

FINN GRUE
70’erne blev et sort 10-år for Dansk Markedsføringsforbund. Efter den økonomiske fiasko – som arrangør af den nordiske kongres M71 – var pengekassen mere end tom, organisationen nulstillet, direktør Kolbe Olsen fråtrådt, Dansk Reklame overdraget til Forlaget Sabroe – samtidig med at reklamens og markedsføringens anseelse – og egentlige eksistensberettigelse – kom under hårdt pres i den ideologiske bølgegang efter 68-oprøret, de nye kvindebevægelser og en noget venstredrejet samfundsopinion.
Der var ikke mange odds for en positiv udvikling, landsorganisationen var smuldrende og medlemstallet i København var nede på 1200, det laveste i årtier.
Formændene Helbech-Hansen, Kai Søborg Hansen og Henrik Audon kæmpede for at holde skindet på næsen – og det lykkedes.
I 1976 meddelte Henrik Audon, der var vicedirektør på Rank Xerox, at han var promoveret til en international toppost i koncernen og skulle flytte til England. Det gjorde valget til hans afløser aktuelt. På et bestyrelsesmøde på Rank Xerox var det ikke muligt at overtale nogen fra den siddende bestyrelse – og emnerne på nye kandidater fløj gennem luften, indtil Erik Ryge sagde navnet: Finn Grue.
Han var reklamechef på LEGO, havde tidligere været aktiv, dels som “ungdomsoprører“, dels tilknyttet sekretariatet, dels som bestyrelsesmedlem. Og han sagde ja, og det blev ikke ringere af, at han kunne fortælle at han skulle til København, først som direktør for et delvist LEGO-ejet reklame/designbureau, siden blev det til direktørjobs i flere bureaukonstruktioner, og senere endnu til selvstændig virksomhed indenfor PR og ledelsesrådgivning indtil han blev ramt af sygdom. Han døde i 1996.
Det var en forening med et nyt navn Finn Grue skulle være formand for. I 1976 indgik man en fusion med Danske Salgslederes Fællesråd – og det nye navn blev Fællesrådet for Markedsføring, hvor en af drivkræfterne for fusionen hos Salgslederne, direktør Kurt Hagemann (senere kendt som en af vore bedste salgstrænere) blev viceformand.
Som en pudsig parentes kan det nævnes, hvordan fusions-snakken egentlig kom i gang. Ophavsmanden var direktør i Dansk Textil Union, Jan Hammerich, der også passede Salgsledernes sekretariat. Han havde nogle ledige kvadratmeter og kapacitet til endnu en forening. Jeg havde på den tid også et godt samarbejde med Hammerich, udover at være redaktør af Dansk Reklame var jeg chefredaktør for Sabroes blade, herunder Textil. Ideen lød ikke forkert, foreningen kunne spare lidt på huslejen, få lidt ledelsesmæssig opbakning og nogle meget smukke mødelokaler.
Jeg inviterede Hammerich og Henrik Audon til en frokost på Kanal Cafeen – og mødet satte gang i forhandlingerne, der førte til en vellykket fusion – omend det på grund af mange dobbeltmedlemsskaber kun øgede medlemskredsen med omkring 400. Men vi nærmede os de 2000 som var målet.
Finn Grue gik straks i gang med skrappe krav til bestyrelse og samarbejdspartnere. Nøgleordene var udvikling og forbedring.
Det førte til to meget synlige – og væsentlige – fornyelser i hans 5-årige formandsperiode, der blev et vendepunkt for Dansk Markedsføringsforbund – som man navnemæssigt vendte tilbage til i 1980.
Dansk Reklame havde ændret navn til Markedsføring i 1977, da bladet fyldte 50 år – en passende justering til den udvikling som var i gang. Og to år efter besluttede jeg – og fik bestyrelsens tilslutning – at skifte format til det nuværende, samtidig med at oplaget blev fordoblet.
Det var der to grunde til. For det første var det forretningsmæssigt nødvendigt at sikre en dækning i målgruppen, der kunne modsvare annoncørernes forventninger og for det andet var det vigtigt at nå ud til potentielle medlemmer af forbundet. Strategien lykkedes – fornyelsen af bladet slog an og der kom fart i medlemstilgangen.
Den anden væsentlige fornyelse blev etableringen af en klubstruktur. Ideen var dels at signalere markedsføringens bredde, dels gennem klubberne at aktivitere potentielle medlemmer inden for de udvalgte klubområder. Fra starten var der 6 klubber, incl. FYR, Foreningen af Yngre Reklamefolk, der blev udgangspunktet for Reklameklubben.

EN SUCCES VAR FøDT
Beslutningen om klubstrukturen skulle vise sig at være mere rigtig end fædrene til ideen havde troet, men i dag er det forbundets basis – med møder, netværk, efteruddannelse og profilering.
Ansvarlig for opbygningen af klubstrukturen blev den ene af bestyrelsens to viceformænd, nemlig Donald Nekman, bureaudirektør med gode pædagogiske evner incl. den fornødne tålmodighed og stædighed, der skal til for at holde de autonome og selvbevidste klubbestyrelser i både kort og lang snor – samtidig.
Donald Nekman er i dag partner i EURO/RSCG og formand for Dansk Markedsføringsforbunds øverste organ, Repræsentantskabet, hvor han har tidligere formand, adm. direktør Ulrik Bülow, Sonofon og tidligere viceformand, annoncedirektør Gerner J. Jacobsen, Egmont Magasiner, som viceformænd..

NYE TIDER, NYE NAVNE, NYE KLUBBER
Op gennem 80erne og 90erne er nye klubber kommet til, nogle har fået nye tidssvarende navne, i trit med væksten af nye discipliner inden for markedsføringen – fra direkte markedsføring til public relations og sponsering og eventmaking m.fl. Senest er KIM, Klub for Interaktiv Markedsføring, kommet til som en konsekvens af den voldsomme vækst i den elektroniske kommunikation. Og undervejs er en klub med jura/etik som udgangspunkt, ligeledes et område inden for markedsføringen med stigende betydning i takt med øget offentlighed omkring afsætningen, ikke mindst reklamen, mere international lovgivning og stærkere forbrugerpolitiske holdninger.

FOR HELE DANMARK
Lidt malurt skal der også dryppes i jubilumsbægeret: Det er ikke lykkedes at gøre Dansk Markedsføringsforbund til et rigtigt landsdækkende forbund, dvs. det var godt i gang for halvtreds år siden, hvor medlemskredsen, takket være de mange lokale foreninger var nogenlunde fifty-fifty. Men det smuldrede. Først forsvandt foreningerne i de mindre byer, siden også i de større – og i dag er det kun Odense, der har en forening som også er fagligt aktiv.
I dag kommer omkring tre fjerdedele af medlemskredsen fra Sjælland, resten fra Fyn og Jylland. En af klubberne, Markedsføringsklubben, har som opgave at dække Jylland/Fyn med et alsidigt udbud af arrangementer – og der er gennemført mange med betydelig succes – men da geografien er en betydende faktor er det en umulig opgave for en enkelt klub at løse.
Men ambitionen om at “samle Danmark“ er fortsat intakt. Som en af jubilæums-årets aktiviteter bliver der sat ind med en række arrangementer på Fyn og i Jylland, og der er konkrete planer om at opbygge lokale klubber igen.

TIL INSPIRATION, FORNYELSE OG ET GODT NETVæRK
Ved indgangen til jubilæumsåret står Dansk Markedsføringsforbund godt rustet til at møde fremtidens udfordringer med adm. direktør Jens Thrane-Møller, rt, i formandsstolen. Økonomien, der altid har gået lidt op og ned, er i stærk bedring, et velfungerende sekretariat som fundament for aktiviteterne og en klubstruktur, bemandet med kompetence og entusiasme, er solide garanter.
Samtidig er medlemstilgangen igen stigende, efter at have stået i stampe nogle år, omkring 6000. Og væksten i arrangementer er steget dramatisk gennem årene. I 1979 – året før klubstrukturen blev skabt – var der 20 arrangementer med 2.300 deltagere (hvoraf hovedparten deltog i datidens udgave af Kampagner). I 1997 blev der gennemført 128 arrangementer med 5.300 deltagere – og en meget alsidig vifte af tilbud. Tallene fra sidste år foreligger endnu ikke, men formentlig er de højere – og med de planer, der allerede nu er for jubilæumsårets aktiviteter, vil der blive sat nye rekorder.
Dermed vil Dansk Markedsføringsforbund have fastslået sin position som Danmarks største udbyder af efteruddannelse indenfor markedsføringsområdet.
Af inspiration, ny viden og netværk, såvel på det faglige som personlige plan.
Som det i øvrigt er formålet. Det er slet ikke så ringe endda.
Det er faktisk temmelig godt.

BOXE: