Navnet er Grarup. Lars Grarup. Med licens til at knække konkurrenter. Han har været med til at gøre det på TV2, og nu gør han det på DR.
For 20-25 år siden var han medicinstuderende og aktivist i BZ-miljøet – den tids pendant til 60’ernes slumstormere og 90’ernes autonome. Så mødte han tv-manden Poul Martinsen i forbindelse med optagelserne til et program om en husbesættelse. Poul Martinsen mente, medicinen var spild af talent. Lars Grarup burde i stedet blive journalist
Sådan startede karrieren. Tv blev hans livsbane og i dag sidder der nok et par konkurrenter og ønsker, at han var blevet ved medicinen. Man finder Lars Grarup på 7. sal i TV-Byen’s højhus i Gyngemosen lidt nord for København. På døren til hans kontor står der DR1 Chef. Og Lars Grarup er efterårets dårligste nyhed for de kommercielle stationer
Det viste sig nemlig, at Poul Martinsen havde fuldstændig ret. Når Lars Grarup er en dårlig nyhed skyldes det, at han er ret god til sit arbejde. Med ham i spidsen har DR i dette efterår hugget markedsandele fra de kommercielle stationer. DRs share er steget og dermed er der blevet mindre på hylderne at sælge af for konkurrenterne.
Succesen har været så markant, at den har fremkaldt kritiske røster og bekymrede miner. Som f.eks. da forskellige ellers kommercielt tænkende mennesker i en artikel i Børsen gjorde sig til talsmænd for nærmest planøkonomisk tænkning med udsagn om, at DR jo ikke behøver sende sine bedste programmer på de tidspunkter, hvor der er flest seere.
Den hopper Lars Grarup og DR ikke på, og derfor må de kommercielle stationer indstille sig på fortsat knivskarp konkurrence. Lars Grarups opgave er at sikre succes for DRs program-investeringer, og mere nøgterne iagttagere i tv-miljøet konstaterer da også, at politikere reelt er en endnu vanskeliger e bestyrelse end en helt almindelig kommerciel bestyrelse. Uanset hvad der bliver fremført af synspunkter, så er der ingen tvivl om, at DR skal være med i førerfeltet, hvis man skal kunne forsvare licensopkrævningen.

Tre succes-kriterier

Lars Grarup havde dog også et godt budskab til de kommercielle stationer, da Markedsføring mødte ham. DR har faktisk ikke ambition om at være størst.
– Vi har tre mål, som i prioriteret rækkefølge lyder. 1. Dækning. Vi er public service og man skal betale licens. Derfor er det vigtigt at de fleste danskere oplever, at vi leverer services, som de gør brug af. 2. Kvalitet. Og her tænker jeg på oplevet kvalitet. Ikke et eller andet journalist-defineret begreb. Og endelig som nr. 3 kommer vores share. Vi har nået vores mål på dækningen, og sharen ser i 2003 ud til at blive den bedste i 10 år. Vi arbejder på at løfte kvaliteten – det er lige nu vores vigtigste fokus-område – men skulle der følge en kvantitativ udvikling med en kvalitets-forøgelse, så sker der selvfølgelig ikke noget ved det, siger Lars Grarup.
En af de ting, som kritikerne falder over, er, at Lars Grarup kan den kommercielle tænkning til fingerspidserne – og at han bruger den på Danmarks Radio. Han kom nemlig til DR fra et job som strategichef hos TV2, hvor han var en af arkitekterne bag strategi-skiftet fra “Hele Danmarks fjernsyn” til en meget mere målgruppe-orienteret sendeflade. Et skift, der blev skabt som konsekvens af krisen i 1999, og som siden har medvirket til, at TV2 er galopperet væk fra de kommercielle konkurrenter.
I tv-miljøet lyder det, at han forlod TV2, fordi han tabte en magtkamp med Bo Damgård – i hans egen version skete der blot det, at DRs daværende tv-direktør, Bjørn Erichsen ringede og tilbød ham jobbet som DR1 direktør. Uanset hvad, så er det nu DR1 han bruger sine evner på . Og uanset kritik fra konkurrenter og visse politikere, så er der egentlig ikke så meget hokus pokus i det han gør. Helt enkelt kan man sige, at han sørger for at pakke program-udbudet, så det giver seerne lyst t il at blive på kanalen i stedet for straks at skræmme dem væk, hvis man har fanget dem ind med et program, de kunne lide at se. Lars Grarup peger selv på en yderligere årsag. Han og hans folk kan DRs værdigrundlag i søvne, og det giver en stor styrke i organisationens arbejde med at udvikle ideer.
Men på grund af de mange pligter, DRs status som public service og fuldt licensfinansieret tv-station giver, så ser han hele processen som langt mere kompleks end på en kommerciel station.
– Hvis man på en kommerciel station beslutter sig for at gå efter målgruppen kvinder 20-40 år, så kan man tage en tur til Los Angeles og købe et par programmer der passer til denne gruppe, og så supplere med et dansk-produceret program designet til gruppen. Helt så enkelt er det ikke i Danmarks Radio, hvor der er en række bundne opgaver, som programfladen skal rumme. Nogle taler om pligter, men vi har en mere offensiv tilgang til dem. Vi ser det som en udfordring at udføre opgaverne på en spændende og tilgængelig måde, siger Lars Grarup.
Et af de elementer, som en programstrategi for DR dog også skal indeholde, er evnen til både at fravælge – og tilvælge. F.eks. kasserede Lars Grarup under stor opmærksomhed en sit-com, og det område vil DR ikke mere forsøge sig med. Lars Grarup arbejder med en fyrtårn-strategi, hvor DR satser på fire områder.
Han ser det at tilrettelægge en sendeflade som et langt sejt træk.
– Jeg har hørt, at man på en af de små kommercielle stationer arbejder med tre nøgleord: speed, paranoia og kortsigtet. De skal være hurtige på aftrækkeren, de skal til enhver tid frygte at konkurrenterne hugger ideerne og de skal alene fokusere på seertal her og nu. For mig er den måde at tilrettelægge en programflade på en total misforståelse. Det tager tid at bygge den og indarbejde vaner. Det er et langt sejt træk, siger Lars Grarup.

Tv med vitaminer har fremgang

Han mener dog samtidig, at DRs fremgang også skyldes, at man har tiden med sig.
– Der er en tendens til at tv med vitaminer har fremgang mange steder i Vesteu ropa. Ser vi f.eks. på alle public service stationers moder, engelske BBC, så har denne station markant succes i disse år. Så stor succes, at det er ved at give politiske problemer. Jeg mener, at der er mere fokus på kvalitet, og man ser ikke mindst dette i Skandinavien, hvor tv-forbrugerne er meget kritiske og har meget let ved at skelne skidt fra kanel. I Danmark har public service da heller aldrig stået stærkere, end den gør i dag, siger Lars Grarup og forklarer det bl.a. med den øgede fokus på tid.
– Tid er den store diskussion – og i særdeleshed begrebet kvalitetstid. Vi bruger i dag meget tid på de nære ting. Hvor vi for 10 år siden var mere debatterende og havde mere fokus på ”dem-og-os”, så har vi i dag bevæget os ind i, hvad jeg kalder for ”mig-cirklen”. Vi er gået fra fascination til identifikation, siger Lars Grarup.
For ham er det dog langt fra nok at stræbe efter at afspejle en sådan udvikling og blot levere det, som folk efterspørger. Sådan kan man tænke på en kommerciel station – ikke på DR – o g derfor efterspørger han folk med holdninger.
– Journalistik er blevet et modefag. Man behøver ikke have noget på hjertet for at blive journalist i dag. Jeg ved, jeg ikke bliver populær på at sige sådan noget. Men jeg mener, at der skal være en større lyst til “at jagte en sandhed”, siger Lars Grarup.
Dette er en af grundene til, at han betragter sit job som ”Danmarks bedste tv-job”. At lave tv med vitaminer handler også om at søge at sætte en dagsorden. Der er nogle ydre sammenhænge, som man ikke blot kan ignorere, fordi man har bevæget sig ind i ”mig-cirklen”, og de sammenhænge skal DR beskæftige sig med. Seerne skal have noget, de ikke forventer.
Lars Grarup nævner desuden kulturværdi-debatten, som er endt som et opgør om fortiden, før den overhovedet kom i gang.
Men for ham er der ingen naturlov, der dikterer, at værdi-debat foregår i et debat-program. Udfordringen er at formidle de mange genrer, som DR skal rumme, på en spændende og tilgængelig måde. Værdidebat kan således også foregå i fiktionens ve rden.
Men med denne tilgang til sit arbejde understreger han, hvorfor han er efterårets dårlige nyhed til de kommercielle stationer. Jo mere spændende han evner at løse den brede vifte af DR-opgaver desto hårdere en konkurrence får de kommercielle stationer. Får Lars Grarup succes med at sætte en dagsorden og levere tv med vitaminer, så kan det meget let koste dem yderligere indskrænkninger af det kommercielle varelager.

Boks:

Nyt design

D. 1. december lanceres et nyt design på DR1. Det er ellers kun halvandet år siden, at man lancerede en omfattende design-revolution, og Lars Grarup understreger da også, at der i denne omgang blot er tale om en evolution.
– DR er et meget stærkt mærke, hvilket man bl.a. kan forvisse sig om i reklamebureauet Young & Rubicams Brand Asset analyse. Men det kan godt tåle at blive oplevet som mere vitalt. Derfor skal der hele tiden ske noget nyt, og i stedet for at bruge en formue hvert 5. år på et nyt design, så vil vi justere med kortere mellemrum, siger Lars Grarup.

T ekst til diagramDanmarks Radio var for nogle år siden på vej ind i en aldersmæssig skæv seer-profil. En af Lars Grarups opgaver har været at knække disse kurver – og helst uden at det gik ud over den samlede sening. Han er derfor glad for disse kurver.
Lars Grarup forventer, at DR1 i år vil lande på en share på 33,8-34,0 pct. (kl.17-24), hvilket er det bedste resultat i 10 år. Og pænt over målet er 31 pct.
Samlet venter han, at DR-TV lander på 38,2-38,5 pct. (kl. 17-24), hvilket er det bedste resultat i 12 år – og pænt over målet på 36 pct.
På succeskriteriet omkring Dækning taler DR om “Mankodækning” – d.v.s. hvor mange af dem, som i en given uge, der ser tv, der ikke kommer ind på DR i ugens løb. Målet er, at maksimalt 8 pct. af tv-seerne i en uge ikke kommer forbi DR, og for 2003 venter Lars Grarup, at Mankodækningen bliver omkring 6,8.