Mobile Billboards har i denne uge Danmarkspremiere i København og Det Kongelige Teater er i bogstaveligste forstand ”med på vognen”. Fra og med uge 12 vil de første Mobile Billboard være synlige i gadebilledet. Det er Mediabørs Danmark, som udbyder Mobil Billboard.
– Jeg har store forventninger til Mobile Billboards, ikke kun fordi mediet er nyt og bevægeligt, men fordi vi nu har et outdoormedie, der kan tiltrække sig den ekstra opmærksomhed, der er nødvendig i den enorme ”reklamestøj”, der hersker i forbrugerens mediebillede, siger Tom
Bang Hansen, direktør i Mediabørs Danmark.
Første annoncør på mediet er Det Kongelige Teater som netop ser mediets mobilitet som en stor styrke:
– Til vores forestillinger på Det Kongelige Teater har vi ikke uanede marketing midler til rådighed, derfor er det vigtigt at vores medievalg målrettes den målgruppe, som har interesse for den enkelte forestilling, siger reklamechef Sten Hassing Møller fra Det Kongelige Teater. pia