At lade internettet og sociale medier bestemme, hvordan firmaets eller brandets hjemmeside kommer til at se ud, er set før.
Herhjemme gør
Wibroe, Duckerts og Partners det, og i USA er
reklamebureauet Modernista og
slikbrandet Skittles gode eksempler.
Men nu har også det uafhængige amerikanske reklamebureau Boone Oakley valgt at lade sin hjemmeside møde brugerne på en noget anderledes måde – nemlig som YouTube-kanal.
Skriver man således booneoakley.com i adressefeltet, kommer man direkte ind på YouTube, og en tre minutter lang film om ”marketingchefen Billy” starter. Den arme man hyrer et reklamebureau, der er ejet af et holdingselskab, bliver fyret og derefter myrdet af sin kone.
Pointen er selvfølgelig, at han burde have hyret et uafhængigt bureau – som Boone Oakley.
Filmen er klikbar, således at man kan navigere rundt til bureauets kontaktdata, nyheder, cases osv.
Besøg selv Boone Oakley her.