Nu lakker det mod enden. Sidste Sådan i det nye årtusinde. Og den sidste for mit vedkommende. Denne klumme, der som bekendt skal give plads til branchemæssige indspark og mishagsytringer, har jeg haft fornøjelsen af at skrive en 35-40 stykker af, over de sidste 7 år.
Nu må det være på tide at overlade min del af pladsen til en anden. Jeg kan så kun håbe, at min efterfølger vil være én, der har sine meningers mod, og som med sine skriblerier kan bidrage til at skabe den debat, der er så væsentlig for vores branches udvikling. Uden en aktiv og levende debat vil vi aldrig kunne udfordre vores resultater, og måden vi når dem på. Uden skarp observans vil vi cykle rundt i de samme metoder og virkemidler. Uden et spørgsmålstegn for hver gang, der sættes et udråbstegn, vil vi lalle videre og fortsætte vores meningsløse rygklapperi. Og vores branche er jo både så herligt selvglad og selvsmagende, at det er oplagt at ironisere over den. Sådan-klummen er netop stedet, hvor man ikke behøver pakke sin mening ind i vat og bomuld. Her bør man ikke lide af hensynsbetændelse.
Råb du trygt op om sexistisk reklame, branchens mandsdominans, skæld plankere hæder og ære fra, hudflet bureauernes kvinde- og aldersdiskrimination, offentliggør de unges elendige lønforhold, sæt fokus på dilletanteri, påpeg uetiske spilleregler ved bureaukonkurrencer, så tvivl om det lødige i branchens brug af gratis arbejdskraft, udstil marketingchefers uduelighed og kunders manglende mod, bliv forarget over manglende ros til de dygtige af slagsen, begræd kendte mærkevarers misrøgtning, spid opblæste hotshots, afvis tomme flosker, afslør juryers vennetjenester, fald over åbenlyse fejl, gør grin med faglig talentløshed, bliv fornærmet over kollegial disrespekt, støt uselviske tiltag, bak op om branchens con amore-løsninger. Rynk på næsen af indspisthed og træk på skuldrene over storsnudethed. Alt sammen naturligvis på et strengt konstruktivt, fagligt grundlag. Uanset hvilke emner, du måtte tage op, kan jeg forsikre dig, at der ikke sker dig alverden. Man kan jo kun håbe, det får nogen ud af busken og det bliver bedre i fremtiden, for uden med- og modspil til ens reflektioner, forstummer debatten.
Selv takker jeg for de fire kollegiale reaktioner, jeg har modtaget i min tid.
Lidt har også ret.
Nu vil jeg forlade de manglende øretævers holdeplads, og sige tak til dem, der nåede så langt i teksten, denne gang. Tak til Markedsføring for tilliden og særligt tak til Anne Nimb, som trofast har mindet mig om deadlines i go’ tid og for mange års skarp og konstruktiv sparring. Og til alle, jeg måtte have trådt over tæerne i tidens løb: I har guddødme selv været ude om det.

P.S. Ikke tak til ham, jeg mødte, der troede Anouska Sinding var en dame på over 60!