Danmarks største billede skal i det kommende år tegne markedsføringen af Lyngby Storcenter. I de sidste uger har fotograf Leif Schiller sammen med centrets reklamebureau, Lyhne + Company, arbejdet i studiet med at sammenstykke det væld af elementer, der tilsammen skal udgøre det kæmpe billede, som i 2002 danner fundamentet for Lyngby Storcenters markedsføring. Mere end 100 personer medvirker på de ialt 9 situationer, der sammen eller hver for sig skal fortælle historien om centrets nye satsning og understrege den nye payoff “Forvent det uventede”.
Lyngby Storcenter er i gang med en stor ombygning til godt 300 mio. kr. Centret udvides med 6.100 nye kvm., der ændrer centret fra et indkøbscenter i ‚t plan til en shopping mall i to etager.
– Lyngby Storcenter er med sine 28 år ‚t af Danmarks ældste centre. Det er også ‚t af de største, specielt omsætningsmæssigt. Den årlige omsætning ligger på 1,5 mia. kr., men er stagneret de sidste fem år. Så den gamle pige trænger til at få løftet lidt op i skørterne, som centerdirektør Torben Schwabe udtrykker det.
Grundtanken i centrets nye satsning er at ændre positionen fra blot at være et indkøbscenter til at være Nordsjællands største specialforretning. Centret arbejder med både indretningsdelen, varestrategien og hele det mindset, der i fremtiden skal omgive centret.
– Vores nye kampagne skal være en øjenåbner, der kombinerer fortællingen om, at vi er på vej, med historien om, hvad vi er på vej med og hvor vi er på vej hen, siger Torben Schwabe.
Store tanker
Reklamebureauet Lyhne + Company har arbejdet for Lyngby Storcenter de sidste 2 år og gik i gang med at tænke stort, allerede da Torben Schwabe tiltrådte som direktør for knapt et år siden. Det lå klart, at centret skulle i gang med den store ombygning og det fik de kreative, kreativ chef Per Larsen og AD Jerry Nilson, til at tænke i stilladser og håndværkere.
Sammen med fotograf Leif Schiller nåede de efterhånden frem til det storyboard, der ligger til grund for det store billede, som det har taget 10 dage i januar at få lavet. Her danner et stort stillads baggrunden for den collage med 9 situationer, der udgør det endelige billede. Billedets elementer skal bruges i kataloger, i annoncer, på hængeskilte i busser og tog, på adshells, go cards og på kæmpe bannere. Når året er ved at være slut er det tanken at bringe det samlede foto – som man så også regner med er stort nok til, at det kan optages i Guinness Rekord Bog.
Går efter guldetð
Alle de varer, der optræder på billedet, er fra butikker i Lyngby Storcenter, så man har været hele forretningskonceptet igennem for at være sikker på at få det meste med. Mange af situationerne er “crazy” – det kan være julemanden på motorcykel eller Marilyn Monroe i en flyvende tallerken – og den crazyness skal understrege “forvent det uventede”.
– Billedet skal overraske og signalere, at Lyngby Storcenter er foregangsmænd for de, der vil noget andet og nyt inden for centerverdenen, fortæller Per Larsen.
Lige nu er kæmpebilledet i gang med at blive færdig-bearbedjet på computer, men om kort tid vil man kunne støde på de første elementer i centrets markedsføring.
Ombygningen, det nye image og den store kampagne skulle gerne give centret et omsætningsmæssigt løft. Torben Schwabe satser på, at det bliver i størrelsesordenen et par hundrede millioner kroner.
– Vi ønsker at markere os helt i front, siger han.