De europæiske forbrugere ventes at bruge tre pct. mindre på julen i år end i fjor, idet eurozone-landene kæmper med væksten og en fortsat høj arbejdsløshed.
Det skriver finans.dk på baggrund af Bloomberg News.
Her henvises til en analyse lavet at verdens største konsulentfirma Deloitte, hvori det også fremgår, at europæerne i gennemsnit vil lægge 488 euro svarende til 3.635 kr. ud til gaver, mad, drikkevarer og fritidsaktiviteter i juleferien.
Det er kun forbrugerne i Polen, Rusland, Schweiz og Tyskland, som ventes at øge forbruget i år, skriver Deloitte, der har lavet en undersøgelse med 17.000 voksne forbrugere i 17 lande i sidste måned.
Flere år efter gældskrisen toppede, er forbrugerne i en række eurolandene fortsat presset, og forbrugerne i Grækenland holder bedst fast i deres pengepung, og her ventes juleudgifterne at falde med 13 pct. i år. Modsat ventes polakkerne at øge forbruget på gaver med hele 29 pct.
Bloomberg News/finans.dk