En mindre jobfest er i fuld gang.

Det skriver Berlingske Business.

DI (Dansk Industri) vurderer således i en ny prognose for dansk økonomi, at den private beskæftigelse stiger med 32.000 personer i år og til næste år.

Den fremgang kommer, efter at der sidste år var en fremgang i den private beskæftigelse på over 30.000 job, og dermed begynder der for alvor at blive gnavet ind på det store dyk i beskæftigelsen, som er set siden 2008, hvor 140.000 flere personer end nu var i arbejde.

Chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit venter hele 35.000 nye job i Danmark alene i år, og hos AE-rådet ser chefkonsulent Frederik I. Pedersen også tegn på, at det begynder at lysne på det danske arbejdsmarked.

Berlingske Business