Advarslerne havde været der. Men ganske som så mange andre ignorerede 44-årige Hanne Feldthus dem. Hun havde det bedste job i den danske reklamebranche som strategisk planner og del af ledelsesgruppen i Danmarks bedste reklamebureau. En følelse af udødelighed er måske nok overdrevet, men at hun ikke selv kunne styre, hvad hun magtede og evnede – det kunne ikke være hende.
Men det var det, og her i dette forår faldt det tredje gule kort.
– Jeg vil ikke sige, det var let, og der er grædt tårer i spandevis. Men reelt traf beslutningen sig selv. Det er ”kun” reklame vi laver, siger Hanne Feldthus og konstaterer, at hun ikke ser sin situation som unik – heller ikke i rekla mebranchen.
– Der er et stadigt voksende pres på alle, der forplanter sig fra led til led i virksomhederne og videre til bureauerne, hvor presset ofte udmønter sig i nogle helt urimelige krav. Resultatet bliver let, at folk enten går ned med stress, fordi de fastholder ambitionerne om at præstere sublimt arbejde eller også begynder de på at lave arbejdet med venstre hånd. Begge dele er en usund udvikling for bureau-branchen, siger Hanne Feldthus.
For hende er åbenhed helt nødvendigt for at tackle stress.
– Jeg er som udgangspunkt ikke en, der gemmer på tingene. Derfor har jeg kunnet snakke mig gennem problemerne – dels med en psykolog og dels med venner. At gå ned med stress er en utroligt skræmmende oplevelse, op åbenhed er helt nødvendig for at undgå at skabe for mange spøgelser inde i hovedet, siger Hanne Feldthus.
Første gule kort faldt for 4 år siden. Her lød diagnosen på blodtryksproblemer.
– Selvfølgelig tænkte jeg på stress dengang, selvom det umiddelbart var en fysisk lidelse. Jeg blev jo checke t i hoved og røv, og der var ikke noget galt, siger Hanne Feldthus.
Alligevel drog hun ikke nogen konsekvenser – snarere tværtimod.
– Jeg var ikke engang sygemeldt – jeg tror, jeg var væk i to dage på grund af undersøgelser – og selvom jeg var skræmt over at blive konfronteret med min egen dødelighed, så ville jeg ikke acceptere, at jeg havde problemer med stress. Jeg tror, jeg arbejdede dobbelt så meget i en periode bagefter – nærmest for at vise, at der ikke var noget galt med mig, siger Hanne Feldthus. Hertil kom, at hun skrev en roman, som dog aldrig er blevet udgivet.
– Jeg har altid været fascineret af skrivekunsten, og det hjalp mig faktisk at gøre det. Så meget, at jeg trappede ud af pillerne mod blodtrykket, siger Hanne Feldthus.

Tårer under kundemøde

Andet gule kort faldt i slutningen af sidste år.
– Det kom pludseligt. Under et kundemøde kunne jeg pludselig mærke, hvordan tårerne begyndte at pible ud af øjenkrogen uden at jeg anede hvorfor. Jeg måtte liste ud på toilettet, men var ude af stand til at vende tilbage og tog hjem. Det var i december og i den efterfølgende periode var jeg reelt ude af stand til at arbejde. Det var som om, hjernen var holdt op med at fungere normalt – som om alt foregik med et par sekunders forsinkelse og jeg konstant var ved siden af mig selv. Satte tomme cola-flasker i køleskabet i stedet for at få dem til købmanden, stod og tog i en lukket dør uden at forstå, at den krævede en nøgle for at åbne. Stod nede i supermarkedet uden at vide hvorfor. Det mest uhyggelige var, at den tilstand bare blev ved. Det var ikke bare en dag eller to, fortæller Hanne Feldthus.
Normalt indebærer to gule kort automatisk et rødt. Sådan er det i hvert fald i fodbold. Men ikke i reklamebranchen. Hanne Feldthus tog ikke engang til lægen – hun er datter af en læge og ikke meget for at gå til lægen – og efter en måned vendte hun i januar tilbage til arbejde. Det holdt dog kun kort. I marts faldt det, der skulle vise sig de facto at være det røde kort.
– Vi havde et møde med en kunde halv otte en aften omhandlende et projekt af den slags, jeg for få år siden ville have været begejstret for at arbejde med. Men det eneste, der kørte rundt i mit hoved, var sætningen ”Jeg kan ikke mere” igen og igen og igen, siger Hanne Feldthus.
Men selv herefter tog det hende 2 ½ måned at erkende, at løbet var kørt og at der ikke var nogen vej uden om at stoppe.
– Jeg gennemlevede en større identitets-krise. Jeg har været 12 år hos Partners, og under hele processen var jeg skræmt af tanken om at skulle stoppe. Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig Hanne Feldthus ikke være på Partners, siger Hanne Feldthus og konstaterer, at da hun efter spandevis af tårer endelig nåede frem til erkendelsen, at der er en verden uden for bureauet, så forsvandt angsten og hun fik mere greb om sig selv.

Hold op med at lyve

Skal hun drage en lære af sine oplevelser, så gælder det først og fremmest om at stoppe med at lyve over sig selv.
– Jeg vil ikke sige, at der har været mange små advarsler, som jeg har ignoreret. Gr undlæggende ved man det inderst inde godt, og derfor skal man holde op med at lyve over for sig selv. Desuden skal man sørge for at få talt med sin chef og sine kollegaer. Men samtidig er stress også et misbrugt ord, som ofte anvendes blot fordi man har travlt. Man skal holde op med at misbruge ordet – at råbe ulven kommer i tide og utide – for så holder omgivelserne op med at høre efter, siger Hanne Feldthus.
Hun konstaterer videre, at stress ikke blot handler om jobbet. Også familie-situationen kan være med til at ”fylde glasset op”. Hun har selv i nogle år levet med en situation, hvor kæresten er flyttet til London, og det har næppe været befordrende på udviklingen hver anden week-end at kaste sig i en flyver fredag aften.
– Selvfølgelig er London en fed by at være i, men måske havde det været bedre bare at være – drikke en god flaske vin efter arbejde fredag aften og give sig god tid til at læse avisen lørdag formiddag, siger Hanne Feldthus.
Jobmæssigt erkender hun, at hendes temperament har gjort det svært at håndtere det stigende pres, fordi hendes ambitioner konstant driver hende til at involvere sig, og kun i mindre omfang har tilladt hende at sige fra. Derfor håber hun også, at hun nu har fået etableret en afbryder-knap inde i hovedet, og at hun kan bevare den.
Men samtidig har det voksende pres reelt også ført til skuffede ambitioner.
– Vi lever i en verden under hastig forandring, og der sker en betydelig faglig udvikling. Men jeg har længe savnet tid til at følge med. Det har irriteret mig, at jeg ikke har kunnet bruge tid på at søge at få styr på, hvor udviklingen bevæger sig hen, og det tror jeg er en af årsagerne til, at det er flere år siden, at jeg er holdt op med at synes, det er sjovt at gå på arbejde. Der har været for meget ud af hovedet og for lidt ind, hvis man kan udtrykke det på den måde. Der skal fyldes noget på en gang imellem. En god bekendt udtrykte det således, at man skal have noget ”fedt” på hjernen, som man kan tære på. Man skal have mulighed for at hælde noget på hjernen som er uden mål og måske umiddelbart ganske unyttigt, siger Hanne Feldthus og afleverer et ærligt ment drag over nakken til kunderne:

For mange spilder hinandens tid

– Det er utroligt så mange, der spilder hinandens tid i danske virksomheder. Masser af virksomheder er blevet større gennem fusioner, men det har ført til alt for mange politiske diskussioner om at afmærke positioner i stedet for at fokusere på, hvad vi kan give til kunderne. Der er blevet brugt mere tid på interne forhold og selvoptagethed end på kunderne og det har skabt et kolossalt spild af tid – også på bureauerne, fordi der kommer for mange uklarheder og skiftende beslutninger i samarbejdet.
Hanne Feldthus har nu givet sig selv et år til at tage livet ind på en anderledes ufokuseret og ustruktureret måde. Læse nogle bøger, iagttage verden, tage nogle free-lance opgaver i det tempo, der passer hende – og så se hvad der sker, når året er gået. Hun er ikke bange for, at åbenheden kan svække hendes muligheder.
– Mine kompetencer kan man ikke tage fra mig. Men jeg er blevet en anden person, og dem jeg skal samarbejde med fremover, må tage mig som jeg er. Ellers er det lige meget, siger Hanne Feldthus.