Flere end 1.000 dagligvarer, der afsættes i Bilka og Føtex, samles netop nu i ét fælles varemærke, som detailgiganten Dansk Supermarked selv står bag og styrer.

Det skriver epn.dk

Dermed fortsættes de seneste års udvikling, hvor en stor del af hyldepladsen i de danske supermarkeder fyldes med egne mærker som fortrænger varer fra mærkevareproducenter. Tal fra organisationen bag den såkaldte private labelproduktion i Europa viser, at andelen af kædernes egne mærker i Danmark er steget til 31 pct. målt i volumen – mod 22 pct. for 10 år siden.

Dansk Supermarked har i forvejen to serier af egne mærker i kæderne Føtex og Bilka. Det er ”Budget” med produkter i den billigere ende af prisskalaen og ”Princip”, som dækker over dyrere varer.

De suppleres nu af varemærket ”Vores”, der skal bestå af flere end 1.000 produkter i mellemprisklassen inden for dagligvarer. Lige fra eksempelvis lammekød og cornflakes til shampoo.

– Vi har hidtil i den prisklasse haft over 100 egne mærker som dækkede 1.500 varer. De samles nu i ét mærke, så kunderne lettere kan overskue og vælge, siger Are Elllingsve, chef for private label i Dansk Supermarked, til epn.dk

Epn.dk