Verdens tredjestørste detailhandelskæde, Hollandske Ahold, har betalt 655 millioner kroner for at få adgang til det danske marked. Tidligere gav en aktionæroverenskomst svenske ICA eksklusivitet på det danske marked, men den har Ahold nu købt sig fri af. Detailhandelsekspert vurderer, at den hollandske gigant næppe vil åbne butikker på egen hånd, men i samarbejde med en dansk partner. Samme scenarium kan forventes med franske Carrefour, verdens næststørste detailhandelskoncern.
Børsen, s 4