Med en overraskende maritim manøvre sikrede hr. Møller sig en stor luns af DFDS. Som et led i en byttehandel overtager Mærsk 31 pct. af DFDS og sikrer sig en plads i bestyrelsen. Byttehandlen har form af et Mærsk-salg af Norfolkline til DFDS til 2,5 mia. kr. mod at Mærsk overtager de 31 pct. af aktierne i DFDS.
– Vi ser købet af Norfolkline som en vigtig brik for DFDS. Vi får en størrelse, der sikrer os nye markeder og gode synergi-effekter. Når det gælder samarbejdet med A. P. Møller-Mærsk, så har vi lavet en god aktionæroverenskomst, så jeg kan ikke forestille mig, at vi får problemer, siger Niels Smedegaard fra DFDS. Aktionæroverenskomsten låser Mærsk til DFDS i 24 måneder. Dermed er der tid til at vente på, at DFDS-aktierne stiger, hvis det er planen, hvilket skibsreder Søren Skou fra A. P. Møller-Mærsk i øvrigt afviser.
Berlingske Business side 4-5. Børsen side 12.